Tiden lige efter 3000 før nu, der markerer overgangen mellem ældre og yngre bronzealder, karakteriseres i de fleste søpollendiagrammer ved en øgning af græs, lyng, rødknæ og til dels også byg. Det er usikkert, hvordan dette signal skal fortolkes, men det kan hænge sammen med indførelsen af mere permanente agre med faste hvileperioder. Sådanne agre, der blev dyrket gennem længere tid, kendes fra den yngre bronzealder i Bjerre Enge i Thy.
Analyser af planterester fra jorden i de dyrkede agre i Bjerre Enge antyder, at de har været gødsket med køkkenaffald. Anvendelse af husdyrgødning til gødskning er ikke påvist, men agerjorden består her af flyvesand, og uden en vis gødskning ville det næppe være muligt at dyrke den spelt, emmer og andre hvedesorter, som er påvist ved Bjerre Enge. Der er i samme område tegn på, at tørv har været anvendt til jordforbedringmiddel i yngre bronzealder. Byg var stadig den dominerende kornsort, men perioden karakteriseres også af nye afgrøder som havre, hirse, sæd-dodder og enkelte steder hør.
De høje hyppigheder af pollen fra lancetvejbred viser det store behov for græsningsarealer i Bronzealderen. Lancetvejbred har sin hovedforekomst på græsningsoverdrev og høsletenge. Hvis man sammenligner hyppigheden af pollen af lancetvejbred i pollendiagrammer fra søer i den yngre bronzealder med antallet af de arkæologiske fund omkring søerne, er der en meget overbevisende sammenhæng (figur 15-14). Der er således næppe tvivl om, at begge typer fund afspejler den store intensitet, hvormed mennesket påvirkede landskaberne i denne periode. Denne sammenhæng er egentlig lidt overraskende, når man tænker på, hvor tilfældigt arkæologiske fund ofte dukker op.
Hele perioden mellem 3000 og 2000 før nu er generelt en ekspansiv fase. Især omkring og lidt før 2500 før nu ses en ekspansion af overdrev og agre. Mest behersket er denne ekspansion i de bakkede områder, hvor skoven stadig herskede, og i de områder, hvor landskabet allerede var meget åbent, som i Thy.
Fra førromersk jernalder, dvs. perioden 2500-2000 før nu, kender man også de langtidsdyrkede marker, hvis skel stadig kan ses visse steder i landskabet i dag som såkaldte digevoldinger. På disse marker dyrkede man ved siden af de gammelkendte afgrøder som nøgen og avnklædt byg, også hør for at bruge dens olierige frø. I pollendiagrammerne optræder de første pollen fra rug typisk for omkring 2200 år siden. Rug, der har en effektiv pollenspredning, spiller dog kun en underordnet rolle blandt fundene af kerner af korn. Denne kornsort anses for kun at have været en tilfældig biafgrøde i denne periode, nærmest som ukrudt i andre afgrøder.
Markarealerne blev i perioden udvidet til områder, som senere gik ud af brug og ikke blev opdyrket igen før i 1800- og 1900-tallet. F.eks. er der registreret mange digevoldinger i Vestjylland langt fra de vandløb, som ellers i forhistorisk og historisk tid har været af så stor betydning for placering af bosættelsen og de dyrkede agre.
Lige efter 2000 før nu indtræffer en yderligere markering af forskellene mellem landskaberne. I de bakkede skovlandskaber ses en lidt større skovdækning. I slettelandskaberne med vægt på agerbrug ses derimod en øgning af det åbne land, som tilsyneladende afspejler en lidt større vægt på kornavl.
Indtil for ca. 2300 år siden dyrkes en række forskellige afgrøder, men også ukrudtsfrø var vigtige. Det sidste ses bl.a. af maveindholdet i moseligene, hvor frø af ukrudtsarter udgjorde en betragtelig bestanddel af det sidste måltid. Undersøgelser af planterester i jernudvindingsovne fra Jernalderen har i de seneste år givet et nyt syn på datidens landbrug i Jylland. Fundene viser, at for ca. 1700 år siden begyndte rug og avnklædt seksradet byg at dominere. Analyser af ukrudt fra disse fund tyder på, at rugen blev dyrket som vintersæd, byggen som vårsæd. Tidligere mente man, at dyrkning af rug som vintersæd først begyndte i vikingetiden eller Middelalderen.
Fra historisk tid ved man, hvor stor en rolle høsletenge langs vandløb og i kær havde for landbrugsproduktionen (figur 15-15). I 1800-talsboniteringer kunne engene således opnå lige så stor vægt i skatteansættelsen som de allerbedste agerjorde. Engenes historie hænger tæt sammen med udviklingen af redskaber egnet til afslåning af hø. Den første le kendes fra fund fra begyndelsen af vores tidsregning, men leen har nok været i brug allerede nogle århundreder forinden. En detaljeret analyse af forhistoriske rester af planter konkluderer, at høslet i England allerede var veletableret for 2600-2000 år siden.
Karakteristisk i Danmark er det også, at den vigtigste træart på den fugtige bund langs vandløbene, rødel, mange steder synes upåvirket af landbruget indtil netop Jernalderen, hvor dens pollen begynder at aftage i pollendiagrammerne. Det er derfor sandsynligt, at høsletenge for alvor bredte sig i løbet af Jernalderen.
Sandflugt og klitdannelse i indlandet fik større udbredelse i denne periode. Den mere intense udnyttelse af landskabet førte til, at vinderosion lettere kunne opstå, f.eks. fra marker om foråret, fra vindbrud, hvor kreaturer havde trådt vegetationsdækket i stykker eller fra afbrændte heder. Denne sandflugt kan dateres i indlandsklitter. Det tidspunkt, hvor jordbundslag under og i klitten blev dækket med flyvesand, kan fastlægges med kulstof-14-datering af organiske bestanddele i toppen af de begravede jorde.
Resultater af sådanne detaljerede undersøgelser i Ulfborgområdet i Vestjylland viser, at specielt i perioden for 2800-2600 år siden begyndte der en stor flyvesandsaktivitet, men den fortsatte formodentlig helt op til for omkring 1800 år siden.
Præcis for 2800-2600 år siden skete der interessant nok en klimaændring mod et mere fugtigt klima, som ses i en lang række moser over hele Nordeuropa. Det er muligt, at der også samtidigt skete en ændring mod flere storme eller generelt højere vindhastigheder. Det ser således ud til, at dannelsen af indlandsklitter og flyvesand skal forklares både ud fra arealanvendelse og ud fra klimaændringer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.