FIGUR 16-7. Nordranden af iskappen Mýrdalsjökull, Island, set mod vest. Foran isen ses en randmoræne, der angiver isfrontens position fra 1890 og indtil slutningen af 1920’erne. Siden er isen smeltet 1,5 km tilbage og har frilagt et bundmorænelandskab.

.

FIGUR 16-8. Den randnære del af en fladlandsgletsjer med de fire karakteristiske miljøer, hvori landskabsdannelsen foregår: (1) Langs isranden, (2) foran isen, (3) inde under gletsjeren og (4) oven på og mellem dødismasser, som derefter er smeltet bort.

.

Det kan være svært at forestille sig sceneriet i sidste istid, hvor langt størsteparten af det danske landskab blev dannet. Her kan det hjælpe at gå til nutidens gletsjere.

Da Det Skandinaviske Isskjold bredte sig ind over Danmark, kunne isen frit brede sig som en fladlandsgletsjer. Kun den forholdsvis tynde randis måtte tilpasse sig landskabets form. Større lavninger og bakkepartier har derfor styret randisens udbredelse, så nogle afsnit af isen er gledet lidt længere frem i landskabet end andre.

Underlagets beskaffenhed har også spillet en rolle. På steder, hvor underlaget var leret, kunne isen rykke længere frem i forhold til de dele af isen, der hvilede på veldrænet sand og grus.

Man forestiller sig også, at isranden har kunnet danne lober, når store vandmængder ved gletsjerbunden har fået partier af isen til at skride frem med stor hastighed. Disse gletsjerudløbere kunne næppe blive særlig lange.

Skal man derfor finde nutidige analogier til istidens gletsjere i Danmark, må det være blandt gletsjere, hvis randzone hviler på et jævnt underlag af løse aflejringer. I Island kan Langjökull og Hofsjökull og nordranden af Mýrdalsjökull samt Vatnajökull tjene som eksempler (16-7). De skyder frem i vældige buer, og fra Vatnajökull og Mýrdalsjökull flyder istunger ned på kystsletten mod Atlanterhavet som store hovformede fladlandsgletsjere. Andre eksempler er Malaspinagletsjeren og Matanuskagletsjeren i Alaska og mange gletsjere i det nordøstlige Canada og på Svalbard. Også vest- og nordranden af Grønlands indlandsis kan over lange strækninger opfattes som fladlandsgletsjere, men her hviler randisen ofte direkte på grundfjeld eller ender i havet.

Udforskningen af disse fladlandsgletsjere har givet et værdifuldt indblik i, hvorledes isen og smeltevandet formede landskabet (figur 16-8). Udformningen sker langs isranden, hvor gletsjeren, når den rykker frem, skubber og slæber materiale sammen i en voldformet randmoræne. Eller foran gletsjeren, hvor udstrømmende smeltevand fra isen aflejrer sand og grus i en vidtstrakt smeltevandsslette. Det sker også inde under gletsjeren, hvor isen og smeltevandet former underlaget til et jævnt bundmorænelandskab med tunneldale og åsbakker. Eller når gletsjeren er vigende, og smeltning af dødis og omlejring af overliggende materiale efterlader et småbakket dødislandskab.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Da gletsjere og smeltevand formede landet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig