Til daglig skænker man det nok ikke mange tanker, at landskabet, planterne, dyrene, klimaet og jordbunden har stor betydning for os. Dele af teknologien er netop gennem århundreder udviklet for at forbedre de betingelser, som naturen giver os. Derfor glemmes det ofte, at vi i virkeligheden er dybt afhængige af den. Man har behov for rent vand til at drikke og for god jord til afgrøderne. Man skal kunne færdes hurtigt og sikkert fra det ene sted til det andet, og man ønsker at bo på steder, hvor man er i sikkerhed for naturens voldsomme kræfter, men dog gerne er tæt på dem.
Da vore forfædre efter sidste istid tog landet i besiddelse og efterhånden begyndte at opdyrke jorden, var jordens frugtbarhed og jagtmulighederne afgørende for, hvor mange mennesker, der kunne bo på stedet. Hvor Weichsel istids gletsjere havde efterladt moræneler, var dyrkningsmulighederne særlig gode.
Derimod var og er egne, hvor smeltevandet fra indlandsisen har afsat tykke lag af sand og grus, ikke særlig frugtbare. Livsbetingelserne var barskere, og her boede der derfor kun få mennesker. Det klareste eksempel ses i Jylland, hvor isranden fra det sidste isfremstød står frem i landskabet og opdeler landet i en frugtbar og bakket østlig del og en mere flad og mager vestlig del. Denne opdeling eksisterer stadig med en ret tæt bosættelse øst for israndslinjen, mens den spredte bebyggelse karakteriserer landskabet vest herfor.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.