FIGUR 18-14. Vindaflejret kvartssand fra kvartærperioden indvindes ved Lundeborg på Fyn til luftfyldt beton og til at blande i ler, inden det brændes til tegl. Tidligere blev det også brugt til jernstøbeforme. Ved Kongensbro syd for Viborg og ved Frederiksværk i Nordsjælland indvindes der også kvartssand fra Kvartær, men her er det smeltevandssand.

.

Kvartssand består næsten udelukkende af mineralet kvarts. På grund af materialets specielle mineralsammensætning har man i industrien valgt at give det et særskilt navn, og altså ikke slå det ind under betegnelsen „sand, grus og sten“ Det er typisk aflejret på strandbredder eller af vinden, så blødere mineraler som feldspat er eroderet bort (figur 18-14).

I dag indvindes kvartssandet fra Odderup Formationen. Man startede indvindingen ved brunkulslejerne i søby i 1940'erne, men flyttede i 1960'erne til området syd for silkeborg, som i dag er landets største produktionsområde. I 2000 blev der indvundet 1/2 million m3 kvartssand.

Sydvest for Rønne, i Robbedale Formationen og Jydegård Formationen fra Nedre Kridt, indvandt man i 1900-tallet kvartssand fra syv grave. I dag indvindes kvartssandet fra havbunden sydvest for Bornholm.

Det slidstærke, godt afrundede og rene kvartssand er velegnet til en række specialprodukter. Det egner sig f.eks. godt til filtersand i grundvandsboringer, hvor der kræves sand uden forurenende mineraler og med kornstørrelser og kornformer, der giver stort porevolumen til vandgennemstrømning. Det er også godt til sandblæsning, hvor der kræves hårde korn, og hvor kornene ikke må være for små, fordi disse vil sætte sig i lungerne, når man sandblæser. Støbesand skal være rent og kunne tåle stor varme uden at smelte eller ændre form – også til dette formål egner kvartssand sig godt. Kvartssand bruges desuden til mørtel, cement og beton, når produktet skal være ekstra stærkt og fri for skadelige korn. Sandet bruges endelig på legepladser, da det er stødabsorberende, i græsplæner, fodbold- og golfbaner og meget mere.

Til glasfremstilling blandes kvartssand med soda, kalk og andre stoffer, der farver glasset og giver det hårdhed og sprødhed. Smeltningen sker ved 1300-1400 °C. Kornene i kvartssandet skal være så små, at de kan smelte. Desuden skal sandet helst være fri for andre mineraler, der farver glasset, hvis det skal bruges til klart glas. Hvis der er et tyndt jernlag på sandkornene, vil glasset blive grønt.

I slutningen af 1500-tallet begyndte man at fremstille glas i Danmark, og man fik sandsynligvis sandet fra de danske strande. Det første større glasværk var Holmegaard Glasværk, der blev oprettet i 1825 af grevinde Henriette Danneskiold-samsøe. Beliggenheden skyldtes den gode forsyning af tørv fra Holmegaard Mose. Sandet blev i de første ti år hentet i en grusgrav ved Olstrup, men det kunne kun bruges til grønne flasker. I de følgende år fik man udelukkende sand fra udlandet, men i 1980'erne fik glasværket igen dansk sand til grønne ølflasker, nu fra bunden af Øresund.

Strandsand er også blevet indvundet på Bornholm, hvor lokale glasmagere hentede det i klitterne ved Dueodde. Og ved Løkken i Nordjylland indvindes i dag strandsand til støbesand og sandblæsning.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Kvartssand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig