Sandsten

Den røde Nexø sandsten fra Bornholm har længe været udnyttet som pynt på bygninger og som havefliser. Nexø sandsten blev typisk brugt til murfriser, trapper og sokler. Landets første bygning med udsmykning af Nexø sandsten var det nuværende Kunstindustrimuseum i København. Senere blev sandstenen brugt til Frihedsstøtten og i de mange københavnske huse, der blev opført efter branden i 1795 (figur 18-17).

Fra gammel tid blev sandstenen brudt i beskedent omfang til kværnsten, men i 1754 blev Gamle Frederiks stenbrud åbnet ved Nexø af kongelig hofbygmester Laurids de Turah, som det første større stenbrud på øen. Stenbruddet var ejet af kongemagten indtil 1848, hvor det blev solgt til private, men da var den urentable indvinding næsten ophørt.

Omkring 1940 anlagdes Nye Frederiks stenbrud lige bag det gamle, og denne indvinding er fortsat indtil 1990'erne. Der har også været brud i Nexø sandsten ved Gadeby og Bodilsker, 2 km vest for Nexø. I dag indvindes sandstenen i det lille brud ved Bodilsker, men man overvejer at holde Nye Frederiks stenbrud åbent til restaureringsopgaver, der kræver sandsten i den rette farvenuance.

Balka sandsten har været udnyttet som bygningssten fra Pedersker og strøby sandstensbrud syd for Åkirkeby på Bornholm. Ved Pedersker er sandstenen sort, mens den ved strøby er lysegrå til rødgrå. Kirken i Åkirkeby består overvejende af Balka sandsten.

Også Lellinge Grønsand på sjælland har været udnyttet til bygningssten.