Allerede omkring år 75 e.Kr. nævner den romerske forfatter Plinius, at germanerne mod nord samler „dynd“ til brændsel. Dette „dynd“ eller rettere tørv må meget tidligt have været en god erstatning for træ i skovfattige egne, og som beskrevet i afsnittet Overdrev, ager og eng har man ved Bjerre i Thy fundet spor af tørvegravning til brændselsformål fra yngre bronzealder.

I slutningen af 1700-tallet var de danske skove næsten væk, og derfor kastede man interessen på tørvelagene og deres dannelse (se kapitlet Udforskningens historie). Men først i midten af 1800-tallet begyndte man på større indvindinger (figur 18-30). Det foregik først med håndkraft, ved at man skar tørven ud i blokke, der så under den efterfølgende lufttørring skulle vendes. Både mænd, kvinder og børn havde dette slidsomme arbejde; f.eks. var der ansat 300-400 personer i Holmegårds Mose på Sydsjælland i 1845 til alene at forsyne glasværket med tørv. Fra 1870'erne mekaniseredes produktionen, så der også kom maskinæltet tørv som supplement til skæretørven.

Allerede omkring 1900 havde tørven kun betydning for den enkelte husholdning og i mindre industrivirksomheder på landet. Under 1. og 2. Verdenskrig fik tørveproduktionen dog et stort opsving, fordi udenlandsk kul ikke længere kunne importeres. Indvindingen fortsatte op i 1960'erne, indtil forsyningssituationen var normaliseret.

I 1924 opgjorde man brændselsreserven i landets to største højmoser, store og Lille Vildmose i Nordjylland, til at kunne dække Danmarks energiforbrug i 3 år. I 1981 opgjorde man samme brændselsreserve i vildmoserne til at kunne forsyne landet i et par måneder. Tiden for tørv som brændsel synes endegyldig forbi, nu afløst af olie, gas og kul.

I dag indvindes der tørv til pottemuld, spagnum og jordforbedring fra især store og Lille Vildmose, men også ved Hals og Våstrup i Nordjylland, ved Bording i Vestjylland og Fuglsø på Djursland. Tørven snittes ud i blokke, de såkaldte klyner, og står i stabler på marken vinteren over. Derved kan frost- og tøprocesserne løsne tørven. Derefter sigtes den, snittes i forskellige størrelser, tilsættes kalk og gødning og blandes i forskellige kvaliteter. I 2000 blev der indvundet 247.000 m3 tørv.

Boks

FIGUR 18-30 (a). Tørvegravning før og nu. Indvinding på Viborgegnen engang omkring 2. Verdenskrig. Tørven er skåret ud med håndkraft og stables til tørring – også med håndkraft.

.

FIGUR 18-30 (b). Tørvegravning før og nu. I Store Vildmose og Lille Vildmose indvindes næsten al tørv i Danmark til gartneri- og havebrug. Billedet viser, hvordan tørven udskæres i blokke, de såkaldte tørveklyner, og lægges i stakke til tørring vinteren over. En anden metode er vakuumhøstning, hvor de øverste 2-3 cm harves op og suges op af en maskine efter tørring. Det giver et mere finkornet produkt.

.

FIGUR 18-30. Tørvegravning før og nu. A) Indvinding på Viborgegnen engang omkring 2. Verdenskrig. Tørven er skåret ud med håndkraft og stables til tørring – også med håndkraft. B) I Store Vildmose og Lille Vildmose indvindes næsten al tørv i Danmark til gartneri- og havebrug. Billedet viser, hvordan tørven udskæres i blokke, de såkaldte tørveklyner, og lægges i stakke til tørring vinteren over. En anden metode er vakuumhøstning, hvor de øverste 2-3 cm harves op og suges op af en maskine efter tørring. Det giver et mere finkornet produkt. Foto: A) G. Pe, udlånt af Lokalhistorisk Arkiv for Viborg kommune. B) Pindstrup Mosebrug A/S.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Tørv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig