FIGUR 3-1. Storebælt er hovedforbindelsen mellem Østersøen og Nordsøen, men med dybder på mellem 20 og 60 m udgør det relativt snævre bælt sammen med Øresund en flaskehals for det udstrømmende Østersøvand i overfladen og det indstrømmende Kattegatvand i bunden. Vandtransporten i Lillebælt bidrager i mindre grad til vandudvekslingen.

.

FIGUR 3-2. De indre farvande er afgrænset af Skagerrak i nord og Arkonabassinet i sydøst. Middelstrømmen i overfladen igennem de indre danske farvande er karakteriseret ved en nordgående strøm.

.

Kattegat, hvis nordgrænse følger en linje fra Skagen til lidt nord for Göteborg, er den nordligste del af de indre danske farvande. I området ud for Skagen er vanddybden på mere end 100 m, men den aftager mod syd og er kun på 25 m ved indgangen til Øresund og omkring 60 m ved indgangen til Samsø Bælt. I området vest for Anholt og Læsø er Kattegat endnu mere lavvandet med dybder på omkring 10-20 m.

Mod sydøst går Kattegat over i Øresund, hvor vanddybden falder yderligere til omkring 8 m ved Drogden ud for Amager. Denne lave dybde medvirker til at begrænse Øresunds betydning for vandudvekslingen imellem de store havområder i Kattegat og Østersøen. Fra Øresund øges vanddybderne ud mod Arkonabassinet i den sydlige del af Østersøen.

Mod sydvest går Kattegat over i Samsø Bælt, der deler sig mod syd i Storebælt og Lillebælt. På grund af Lillebælts snævre løb spiller Storebælt den største rolle for vandtransporterne imellem Østersøen og Nordsøen. Videre mod syd er Storebælt afgrænset af Smålandsfarvandet og Langelands Bælt, der fortsætter ind i Femern Bælt. Her ender også Lillebælt via Kieler Bugt. Femern Bælt fortsætter ud i Vestlige Østersø. Området fra Samsø Bælt til og med Femern Bælt bliver samlet kaldt Bælthavet.

Den sidste større forhindring for vandets passage fra Nordsøen ind i den Centrale Østersø findes øst for Gedser Rev, hvor der maksimalt er omkring 18 m vand over den undersøiske Darsstærskel.

Omkring forbindelseslinjen mellem det nordlige Kattegat og den sydlige del af Østersøen ligger mange lavvandede områder med vanddybder på ned til 10-15 m, f.eks. Ålborg Bugt, Århus Bugt og Køge Bugt. Men for selve vandtransporterne igennem de indre danske farvande er det især de dybe render og deres undersøiske tærskler, der er vigtige. De lave tærskler ved Drogden og i Femern Bælt betyder, at vandtransporterne fra hele Østersøen, der har et overfladeareal på mere end 370.000 km2, skal passere hen over disse lave tærskler på kun henholdsvis 8 og 18 m.

Den lave vanddybde reducerer udvekslingen af tungt bundvand hen over tærsklerne.

Strømhastighederne i de indre danske farvande kan variere meget afhængigt af vejrforholdene. F.eks. vil længerevarende vestlige vinde presse vand fra Nordsøen op i Skagerrak og videre ned i Kattegat. Det kan give anledning til høje hastigheder på 1-2 m per sekund i de snævre passager i Øresund og Storebælt.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet De indre danske farvande.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig