FIGUR 3-8. Corioliskraften i en karrusel.

.

FIGUR 3-9. Saliniteten er vist for et tværsnit fra Frederikshavn til Göteborg i det nordlige Kattegat. Det lavsaline udstrømmende vand ses som en kile, der er presset op mod den svenske kyst.

.

Strømningen i havet er påvirket af Jordens rotation på samme måde som de atmosfæriske strømme er.

For de atmosfæriske strømmes vedkommende kan man på vejrkort og satellitbilleder direkte se rotationens indflydelse. Her bevæger luftstrømmene sig mod uret omkring lavtrykkene på den nordlige halvkugle (og med uret omkring højtrykkene), frem for at være rettet direkte mod lavtrykkenes centrum (eller tilsvarende være rettet ud fra højtrykkets centrum).

Årsagen til afbøjningen er, at luftmasserne under deres bevægelse ind mod lavtrykkets centrum bliver påvirket af den såkaldte corioliskraft, som afbøjer luftmassen mod højre i forhold til dens bevægelsesretning på den nordlige halvkugle, og tilsvarende mod venstre på den sydlige. Normalt opfatter vi væskers, luftmassers og legemers bevægelser i forhold til et fast punkt på jordoverfladen. Dette er naturligvis det mest praktiske for os, men vi må alligevel korrigere for rotationen, når vi beskriver væsker og luftmasser, der ikke er fastgjort til jordoverfladen, men som kan strømme frit i atmosfæren og i havet. Corioliskraften påvirker alle væsker, luftmasser og legemer, der bevæger sig i forhold til jordoverfladen. Corioliskraften kan illustreres med følgende eksempel.

Corioliskraften - et eksempel

Man skal forestille sig et omrejsende tivoli med en særlig forlystelse bestående af en stor karrusel med en diameter på ca. 50 m. Karrusellen snurrer hurtigt rundt med en konstant hastighed imod urets retning, og i centrum står en stang.

Deltagerne skal nu stå på kanten af den snurrende karrusel og prøve at ramme stangen med en sten. Det er en forstemmende oplevelse for dem, for hver gang de kaster mod stangen, rammer stenen langt forbi, og altid til højre for stangen. Dette skyldes, at når man kaster stenen fra kanten af karrusellen, vil den både have en hastighedskomponent fra selve kastet rettet ind mod stangen, og en hastighedskomponent fra karrusellens egen hastighed i forhold til stangen. Denne hastighedskomponent er rettet tangentielt i forhold til karruselkanten (se figur 3-8).

Situationen svarer til det, der sker med luft- og vandmasser, der bevæger sig fra ækvator mod polerne. Her findes den største rotationshastighed ved ækvator, svarende til kanten af karrusellen, og den bliver gradvist mindre, efterhånden som luft- eller vandmasserne nærmer sig Jordens rotationsakse ved polerne.

Denne afbøjning mod højre (på den nordlige halvkugle) gælder uanset hvilken retning bevægelsen har – altså også for bevægelser i øst-vest-retningen. Tilsvarende vil den førnævnte kaster på karrusellen opleve, at stenen drejer mod højre, uanset hvorhen han kaster den.

Corioliskraften og havstrømmene

Tilsvarende den afbøjning der ses i atmosfæren, gælder det for en vandpartikel, der bevæger sig fra et område med højt tryk til et område med lavt tryk, at den vil blive afbøjet mod højre. Co rioliskraften er dog kun væsentlig, når bevægelsen strækker sig over længere tid, dvs. timer eller dage, eller over større afstande, dvs. bevægelser, der typisk strækker sig over flere kilometer.

Corioliskraftens virkning ses også i den måde, massefylder og hastigheder kan være fordelt på ned igennem en vandsøjle, som f.eks. en vandsøjle i Øresund bestående af det udstrømmende Østersøvand over det tungere Kattegatvand dybere nede. Her vil corioliskraften påvirke den vertikale fordeling af de to vandmasser, så det lette, udstrømmende vand fra Østersøen bliver presset op som en kile over mod den svenske kyst, svarende til en afbøjning mod højre i forhold til bevægelsesretningen. Dybden af det øvre lag vil således være størst inde ved kysten, og den vil aftage længere fra land (se figur 3-9).

Hvis vandet ikke var påvirket af corioliskraften, ville det øvre lag fordele sig ligeligt oven på det tungere lag, og man ville ikke se den observerede „kile-form“. Corioliskraften modvirker i dette tilfælde derfor til en vis grad tyngdekraften og opretholder derved et dybere øvre lag i vandsøjlen inde under land.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Jordrotationens virkning på havet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig