Udforskningen af havet før og nu

Havforskning er en sammensat videnskab. I dag studerer man havet og dets liv ud fra mange forskellige motiver. Bl.a. forsøger man at forstå vandets bevægelser, dets kemiske forhold, de økologiske sammenhænge, de enkelte organismers biologi og evolutionsbiologiske spørgsmål. Derfor findes der også mange underdiscipliner inden for havforskning, bl.a. marinbiologi, der specielt beskæftiger sig med livet i havet. Man er altså snarere interesseret i mekanismer og sammenhænge end i en ren beskrivelse af, hvor organismerne lever. Moderne havforskning har oftest heller ikke nogen speciel lokal endsige national tilknytning, men ud fra et mere anvendt synspunkt drives der fiskeribiologi og undersøgelser over miljøproblemer – og her kan der nok være tale om en regional tilknytning.

Den biologiske udforskning af havet, der for alvor begyndte lidt før 1800, tog imidlertid udgangspunkt i at registrere, hvad slags liv der findes i vores farvande suppleret med biologiske oplysninger om de enkelte arter. Omtrent hundrede år senere fik fiskeribiologi større betydning, og samtidig blev havets liv udgangspunkt for alle mulige slags biologiske studier. De fleste lande oprettede marinbiologiske stationer – mange af dem allerede før 1900; flere af dem har haft stor betydning for biologiens udvikling i 1900-tallet. På dette punkt var Danmark bagud – en sådan marinbiologisk station fik vi først i 1958.

Dette afsnit vil udelukkende behandle den tidlige udforskning af livet i vores farvande – det man kunne kalde „registreringsfasen“. Den historiske baggrund og fremtrædende bidrag inden for andre områder vil blive omtalt i senere kapitler.

Otto Friederich Müller (1730-84) er blevet anset som det zoologiske modstykke til den svenske botaniker Carl von Linné. Müller er mest kendt for sine undersøgelser af protozoer og forskellige smådyr – deriblandt vandlopper og insekter. Derudover undersøgte han faunaen langs Danmarks og Norges kyster og beskrev og navngav for første gang en lang række marine dyr. Hans ambitiøse projekt Zoologica Danica – der skulle være et modstykke til Flora Danica – blev dog aldrig fuldført, og kun få af de planlagte bind udkom (figur 1-6).

Botanikeren Anders Sandøe Ørsted – nevø til de mere kendte brødre H. C. og A. S. Ørsted – undersøgte i sin disputats fra 1844 livet i Øresund – både dyr og alger (figur 1-7). Ud over at registrere organismer repræsenterede arbejdet en fornyelse, fordi det indeholdt overvejelser over ydre faktorer, der bestemmer de enkelte organismers udbredelse. Studiet af marine alger blev i Danmark for alvor påbegyndt af Hans Christian Lyngbye i begyndelsen af 1800-tallet. Fra samme tidsrum stammer Henrik Krøyer’s værk Danmarks Fiske, som blev til på grundlag af forfatterens rejser langs landets kyster.