På helt lavt vand i laguner, på strandenge og sandflader, hvor der samles og nedbrydes me get organisk stof fra sammenskyllet tang og ålegræs, kan der ud over tætte blågrønne belægninger af cyanobakterier også findes masseforekomster af grønne svovlbakterier og især purpursvovlbakterier, som kan farve sedimentet lyserødt. Den kraftige nedbrydning af organisk materiale fører til et stort iltforbrug og en intens svovlbrinteproduktion, der sammen med frigivelsen af organiske svovlforbindelser giver den karakteristiske lugt af rådden tang. De mikrobielle nedbrydningsprocesser omtales senere (se Nedbrydningens forskellige aktører). Sedimentoverfladen i disse såkaldte sulfureter er præget af tætte samfund af forskellige svovlbakterier, der omsætter svovlbrinten (figur 16-11).
Rødlige områder med fotosyntetiserende purpursvovlbakterier kan optræde på eller lige under sedimentoverfladen om dagen. De grønne svovlbakterier ser man ikke; de tåler ikke ilt og opholder sig derfor længere nede i sedimentet. Man ser også områder med hvide svovlbakterier, der søger op på sedimentoverfladen om natten. De udfører ikke fotosyntese og beskrives senere.
Grønne svovlbakterier og purpursvovlbakterier udnytter ligesom kiselalger og cyanobakterier lysenergi i deres fotosyntese. Men i stedet for vand spaltes svovlbrinte eller andre kemisk reducerede forbindelser. Da denne form for fotosyntese ikke danner ilt, kaldes den også for anoxygen fotosyntese.
De fotosyntetiserende bakterier kan udnytte både synligt og infrarødt lys (ca. 730-1100 nm), idet deres fotosynteseapparat indeholder specielle bakterieklorofyller (figur 16-12). Udnyttelsen af infrarødt lys gør det muligt for de fotosyntetiserende bakterier at vokse i sedimentets iltfrie zone under et flere millimeter tykt lag af kiselalger og cyanobakterier, som udnytter det synlige lys. Denne sameksistens kan imidlertid kun lade sig gøre på lavvandede lokaliteter, hvor selve vandet ikke når at absorbere for meget af det infrarøde lys.
Afsnittet fortsætter efter boksen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.