Dyrene i havbunden spiller indledningsvis en vigtig rolle ved at findele det sedimenterende materiale. De såkaldte suspensionsædere, f.eks. muslinger, visse børsteorme og søpunge, trækker via deres filtration organisk stof ned mod havbunden. Detritusædere, f.eks. slangestjerner, sandorme og børsteorme, findeler og indtager store dele af det sedimenterede organiske materiale. Noget optager dyrene selv, mens resten af det delvist nedbrudte materiale passerer gennem dyrenes fordøjelseskanal og sidenhen udnyttes af de mikroskopiske nedbrydere.
Dyrenes ekskrementer og afsondring af slim, strukturstoffer og urinstof giver ofte anledning til en uensartet fordeling af de substrater, som er basis for den videre bakterielle nedbrydning. Således er gangene og rørene, der udgør mange børsteormes og krebsdyrs „bolig“, ofte beriget med bakterier. Samtidig udgør havbundens bakterier en vigtig fødekilde for detritusæderne. Dyrenes ventilering af gangsystemerne medfører, at iltrigt bundvand kan føres dybt ned i sedimenterne, hvilket resulterer i en meget uensartet fordeling af ilt i havbunden (figur 16-14).
Set over længere tid bidrager de større dyr også til nedbrydningen ved at opblande sedimentet. Det sker ved, at dybereliggende sediment bringes op på selve sedimentoverfladen, mens overfladesediment bringes ned i dybere lag. Som et eksempel kan det nævnes, at en voksen sandorm (Arenicola marina) typisk æder 24 kg sand om året og med 20 orm per m2 svarer det til, at ca. 0,5 ton sand årligt passerer gennem sandormenes tarm og dermed omplaceres.
Alle organismer i havbunden tager del i nedbrydningen af det sedimenterede organiske material, men bakterierne er de vigtigste. Den fuldstændige nedbrydning sker under deltagelse af flere forskellige bakteriegrupper, hvis aktivitet ofte er sammenkoblet ved, at én bakterietypes stofskifteprodukt er føde for en anden bakterietype. Der findes dog også generalister blandt bakterierne, dvs. typer der kan skifte mellem flere forskellige stofskifteprocesser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.