FIGUR 8-67. Til højre pigget søsol; til venstre ru søsol.

.

FIGUR 8-69. Müllers søstjerne (Leptasterias muelleri).

.

FIGUR 8-70. Stort søpindsvin på en pæl sammen med skør slangestjerne (Ophiothrix fragilis) (pilene) og hule-slangestjerne (Ophiopholis aculeata).

.

FIGUR 8-68. Hestemuslinger med store, runde kiselsvampe, der ædes af blodrød søstjerne (Henricia sanguinolenta). Desuden ses grene af granpolyp og i forgrunden en stor rur (Balanus balanus).

.

FIGUR 8-71. Hvid søpølse med de lange sugefødder ned ad kroppen og de grenede tentakler omkring munden.

.

Epifaunaen rummer mange pighuder, både slangestjerner, søsole, søpindsvin og søpølser.

Sort slangestjerne (Ophiocomina nigra) og hule-slangestjerne (Ophiopholis aculeata) kan findes på stenrevene og på de store brunalger. Sort slangestjerne tilbageholder suspenderet materiale ved hjælp af slim udskilt af sugefødderne. Den kan også æde dyrisk føde og ådsler. Hule-slangestjerne sidder ofte i hulrum, f.eks. i algernes hæfteorganer eller tomme rurer med armspidserne stikkende ud for at tilbageholde suspenderet materiale.

Den tredie af epifauna-slangestjernerne, skør slangestjerne (Ophiothrix fragilis), er hyppigere på lidt større dybde, hvor den ofte sidder på kolonier af dødningehånd. Denne suspensionsædende slangestjerne kan også sidde på sten, hvor den holder sig fast med tre arme, mens den holder de sidste to op i vandet for at fange partikler i det frie vand (figur 8-32, 8-41, 8-64 og 8-70).

Pigget søsol (Crossaster papposus) og ru søsol (Solaster endeca), der begge bliver 20-30 cm i diameter og har henholdsvis 11-13 og 8-12 arme, findes ofte på hestemuslingebankerne. Pigget søsol kan dog også findes på mindre dybde. Søsolene lever overvejende af andre pighuder (figur 8-67).

Blodrød søstjerne (Henricia sanguinolenta) bliver ca. 12 cm i diameter og lever af kiselsvampe (figur 8-68). Müllers søstjerne (Leptasterias muelleri) findes på mere end 20 m's dybde, hvor den bl.a. lever af muslinger. Den har yngelpleje, og er på figur 8-69 i færd med at omklamre æggene, som samles på undersiden omkring munden.

Tangborre (Psammechinus miliaris) og grønt søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis) har begge en ret flad skal, der bliver henholdsvis 4 og 8 cm i diameter. Stort søpindsvin (Echinus esculentus) er næsten kuglerund og op til ca. 15 cm i diameter.

Tangborre, der ofte dækker sig delvis med alge- eller skalstykker, lever af ålegræs, alger og smådyr. Grønt søpindsvin og stort søpindsvin kan begge findes på de store brunalger, som de afgnaver med de kraftige tænder. Begge arter kan dog også leve på større dybder på hestemuslingebankerne, hvor de afgnaver kalkalger, hydroider, rurer og sækdyr (figur 8-1, 8-2 og 8-70).

I algernes hæfteorganer og mellem sten og skaller lever hvid søpølse (Cucumaria lactea, figur 8-71) og kantet søpølse (Cucumaria hyndmani).

De bliver kun få centimeter lange og lever af detritus og smådyr, som fanges med de forgrenede tentakler. Mens de voksne skælpølser eller høner (Psolus phantapus) lever delvis dækket af mudder (figur 8-25), suger de unge, få cm lange, flade, lysebrune dyr sig fast til sten og skaller.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Pighuder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig