Søpungene er suspensionsædere og, som mange andre fastsiddende dyregrupper, hermafroditter. Da de haletudselignende larver ofte sætter sig fast nær de voksne eller nær hinanden, kan de optræde i tætte klumper. De fleste søpunge overvintrer som små individer og vokser sig store og gyder i løbet af den følgende sommer.
Den 15 cm lange halvgennemsigtige almindelig søpung (Ciona intestinalis) findes både på store alger og sten, mens den mindre og ribslignende, stikkelsbærsøpung (Dendrodoa grossularia) oftest sidder på algernes hæfteorganer og på skaller (figur 8-12, 8-72).
De fleste søpunge er enlige, men lædersøpungene er kolonidannende. Stor lædersøpung (Botryllus schlosseri), der er op til 10 cm i diameter, danner læderagtige belægninger på de større alger. Kolonier, der sidder ved siden af hinanden, kan have de skønneste farver, fra blågrønne til orangebrune (figur 8-73 og 8-74).
I Limfjorden kan især vortet søpung eller finken (Ascidiella aspersa) optræde som skadedyr, når den sidder tæt på skallerne af blåmusling eller østers. Den konkurrerer med de suspensionsædende muslinger om føden, men er også til besvær, når de skal skrabes og renses. Samme sted findes den indslæbte østasiatisk søpung (Styela clava) (se Indførte arter).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.