Polypdyr, børsteorme og andre ormelignende infauna-dyr

Søfjerene tilhører den gruppe polypdyr, man kalder koraldyr. En søfjer er i virkeligheden en koloni bestående af op til 1000 enkeltindivider. Hver enkeltindivid eller polyp har otte fjerformede tentakler, der bruges til fangst af planktondyr. Den nedre, svagt opsvulmede del af kolonien stikker ned i mudderbunden, mens den slanke koloni holdes opret af en indre kalkstav.

Den ca. 30 cm høje søstrå (Virgularia mirabilis) og den bredere kun ca. 10 cm høje rød søfjer (Pennatula phosphorea) findes i Kattegat og det nordlige Øresund. Hvor bunden gennemtrawles, bl.a. efter jomfruhummer, er søfjerene næsten forsvundet. Rød søfjer udsender ved berøring kraftige bølger af blågrønne lysglimt (figur 8-26).

Også søanemonerne hører til koraldyrene. Der er ikke så mange arter i infaunaen, men den op til 30 cm lange art, tyk cylinderrose (Pachycerianthus multiplicatus), lever faktisk nedgravet i mudderbunden (figur 8-27).

Børsteorme af slægten Pectinaria hedder på dansk kambørsteorme, fordi de har en kam af kraftige, skinnende gravebørster. De er almindelige i infaunaen, og forskellige arter findes på forskellige bundtyper. Den mest almindelige art i sandholdig bund er lige kambørsteorm (P koreni), som har et lige rør af grove sandskorn. På mudderbund lever krum kambørsteorm (P auricoma) og stor kambørsteorm (P. belgica) (figur 8-17 og 8-19).

Kambørsteorme bygger et kegleformet rør af mineralkorn klistret sammen med et sekret. Resultatet bliver et smukt mosaikmønster. Efterhånden som ormen vokser, bygger den nye partikler til røret i den brede ende, hvor hovedet sidder. Ormen kan ikke forlade røret, men kan kravle afsted med det. Normalt vil den dog sidde nedgravet med den spidse ende opad. De lange tentakler tager næringspartikler i sedimentet og på bundens overflade og puster ekskrementerne ud gennem rørets spidse ende.

Mudderbunden er i det hele taget rig på børsteorme, både fritlevende og rørboende. På grund af mudderbundens store indhold af organisk materiale er mange af børsteormene detritusædere, men der findes også rovdyr blandt dem. Fælles for de fleste af dem er, at de sidder nedgravet i den bløde bund i slim- eller mudderrør.

Blodormene af slægten Glycera er specialiserede rovdyr, der graver et kompliceret gangsystem med flere udgange. Her sidder de og venter på, at en lille orm eller et krebsdyr skal nærme sig en af gangsystemets åbninger. De kan sanse små vibrationer i vandet, og når et muligt byttedyr nærmer sig, styrter børsteormen frem, slynger det store tandbesatte svælg ud og lammer byttet med gift.

Terebellides (Terebellides stroemi), der bliver 5 cm lang, sidder helt nedgravet i et tykt og glat lerrør, der er så bredt, at den kan vende sig i det. Den indsamler partikler i sedimentet og på overfladen med de talrige, lange tentakler, der også danner fine kanaler op til bundens overflade. Mange af de andre rørboende arter sidder lodret med hovedet nedad. Ved at sluge bundmaterialet og aflevere det igen på bundens overflade sørger dyrene for omrøring af bundens øverste lag (figur 8-18).

Ormebløddyr og søtænder ligner mest orme, men tilhører bløddyrene ligesom snegle og muslinger. Det ca. 6 cm lange, skinnende ormebløddyr (Chaetoderma nitidulum) lever overvejende af kiselalger og foraminiferer, der punkteres af en kegleformet tand. Skallen af almindelig søtand (Antalis entalis) ligner en elefantstødtand i miniaturestørrelse. Søtanden lever af foraminiferer og små bunddyr, som fanges med de talrige lange, klæbrige fangtråde (figur 8-19).

Tomme skaller af søtand er næsten altid beboet af skalboende snabelorm (Phascolion strombus). Den lever også i tomme snegleskaller, ofte tårnsneglens. Ormen, der lever af detritus og smådyr, stikker sin snabelformede forende ud gennem en mudderprop i skallens åbning. Andre arter af snabelorme er fritlevende.

Ligesom snabelormene hører til en særlig, artsfattig dyrerække hører også almindelig tungeorm (Echiurus echiurus) og frynsehalet pølseorm (Priapulus caudatus) til hver sin artsfattige række, tungeorme og pølseorme. De bliver begge ca. 15 cm lange og lever henholdsvis af detritus og smådyr.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Polypdyr, børsteorme og andre ormelignende infauna-dyr.

• Forrige afsnit er Pighuder
• Næste afsnit er Infaunaens snegle