FIGUR 6-4 (a). Faste overflader nedsænket i havvand – her en glasskive – koloniseres hurtigt af bakterier og senere af protozoer som her to amøber. Målestok: 25 μm.

.

FIGUR 6-4 (b). Amøben Cochliopodium levet bl.a. af kiselalger. Målestok: 25 μm.

.

FIGUR 6-4 (c). Soldyret Acanthocystis. Målestok: 25 μm.

.

Slimdyrene mangler som nævnt flageller. Til gengæld er de udstyret med midlertidige udposninger fra celleoverfladen. Disse såkaldte pseudopodier benyttes både til bevægelse og til fødeoptagelse.

Amøber og soldyr

De fleste amøber er ganske små og lever af bakterier. Nogle danner en slags hus af kitinholdigt materiale eller af fremmedlegemer.

Soldyrene (heliozoer) er kugleformede og besidder mange fine pseudopodier, der stråler ud i alle retninger. Mange marine soldyr er desuden omgivet af kiselspikler (figur 6-2 og 6-4).

Foraminiferer

FIGUR 6-5. Livscyklus hos foraminiferen Elphidium. I den ukønnede generation dannes gennem mange celledelinger en ny generation af foraminiferer. Celledelingerne er en ukønnet måde at formere sig på, og de nye celler har to sæt kromosomer som de oprindelige. De nye individer (den kønnede generation) vil efter udvoksning blive omdannet til kønsceller, hver med kun et enkelt sæt kromosomer. Kønscellerne har to flageller og er fritsvømmende. Sammensmeltning af to kønsceller fører til dannelse af en zygote, dvs en celle med et dobbelt kromosomsæt, der udvikler sig til en ny foraminifer. Et sådant generationsskifte er karakteristisk for foraminiferer, men der er en del variationer. Elphidium er en „ude-befrugter“, dvs. at zygoten dannes af kønsceller, der stammer fra to forskellige individer, men en del andre arter er selvbefrugtende. Der er oftest forskelle i bygningen af den kønnede og den ukønnede generation; således er skallens første kammer mindre hos den ukønnede generation.

.

FIGUR 6-6. Foraminiferen Elphidium er almindelig på havbunden på lavt vand på beskyttede steder i fjorde og bugter. Øverst: Scanning-elektronmikroskopisk billede af skallen; målestok 0,1 mm. For neden til venstre: Skallen ved højere forstørrelse, hvor porerne til pseudopodierne ses; målestok 10 μm. For neden til højre: De trådfine og forgrenede pseudopodier ses komme ud af skallen (øverst til venstre) på den levende foraminifer; målestok 0,1 mm.

.

FIGUR 6-7. Store foraminiferer fra dybt vand. For oven til venstre: Astrorhiza er en cm-stor art, der danner et hus af mineralkorn; den er almindelig på bunden af Nordsøen; målestok 0,5 cm. For neden Psammosphaera, som bygger et hus af andre foraminiferarters skaller; målestok 1 mm. Til højre Marsipella; målestok 0,5 cm. De to sidstnævnte organismer forekommer på 60-200 m’s dybde i Skagerrak.

.

Foraminifererne hører også til slimdyrene. De findes udelukkende i havet, hvor de fleste lever på bunden eller sidder på faste overflader. Mange arter kræver forholdsvis høje saltholdigheder, og i vores indre farvande forekommer blot en håndfuld arter. På dybere vand er der flere arter, og dér hører de til blandt de mest talrige organismer. Mens kønnede processer synes at mangle hos amøber, har foraminifererne en kompliceret livscyklus, der skifter mellem kønnede og ukønnede generationer (figur 6-5).

Foraminifererne er forholdsvis store protozoer – ofte omkring 1 mm eller mere. De fleste er omsluttet af en kamret, porcelænsagtig kalkskal. Kalkskallerne er gennemhullet af fine porer, hvorigennem trådfine pseudopodier stikker ud. Pseudopodie-nettet kan dække et langt større areal end skallen, og det bruges til at fange byttet – der hos de fleste lavtvandsarter er encellede fotosyntetiserende organismer som kiselalger. Det er blevet påvist, at nogle arter – deriblandt den afbildede Elphidium – straks fordøjer det meste af de kiselalger, de har fanget, men gemmer deres kloroplaster inde i cellen i adskillige dage. I denne periode fortsætter kloroplasternes fotosyntese. Herved er foraminifererne i stand til at at udføre fotosyntese på grundlag af „stjålne“ kloroplaster. Denne form for „kloroplast-tyveri“ kendes også fra ciliater og nøgne snegle (figur 6-6).

Nogle foraminiferer afviger ved ikke at bygge en kalkskal. I stedet bygger de en slags „hus“ af fremmedlegemer som mineralkorn, skaller af mindre foraminiferarter eller andet. Nogle af typerne på dybt vand opnår en forbløffende størrelse på omkring 1 cm (figur 6-7).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Slimdyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig