FIGUR 12-4. Pighvar, der har kamufleret sig ved at tage farve efter sandbunden.

.

A. Tværsnit gennem fiskehud med taglagte skæl.

.

B. Sildeskæl med årringe, ca. 2 mm. Kun den højre tredjedel er synlig, når skællet sidder i huden.

.

Fiskenes overflade er som allerede omtalt betydeligt glattere og med færre fremspring end landdyrenes. Det er en tilpasning til livet i det mere tyktflydende medium, som vand er sammenlignet med luft. Dertil kommer, at mange fisk er dækket med slim, som yderligere nedsætter gnidningsmodstanden.

Hos lampretter og slimål dannes slimen i hudkirtler. Også hos benfisk, der jo for de flestes vedkommende er dækket af skæl (se boks 12-1), findes der yderst et lag slim. Denne slim indeholder stoffer, som virker bakteriedræbende og hindrer alger i at vokse på fisken.

Hos bruskfiskene er huden dækket af hudtænder, der stort set er bygget som vores tænder, men huden er ikke dækket af slim. Hajer og rokker føles derfor tørre og ru ved berøring.

Overfladens farve

De fleste fisk har mørk ryg og lys underside, således at de er vanskelige at få øje på både oven- og nedefra. Andre fisk er meget farvestrålende – nogle hele året, andre kun i yngletiden som f.eks. hundestejler og stenbidere.

Adskillige fisk, bl.a. mange fladfisk, er specialister i at kamuflere sig ved at tage farve efter den bund, de ligger på. Pighvarren kan således være lys eller mørk afhængig af bundens farve (figur 12-4). Endelig er der nogle fisk, der er helt gennemsigtige som glas- og krystalkutling.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Overflader.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig