De planktonorganismer, som i modsætning til planktonalgerne ikke har egne fotosyntesepigmenter, kalder man man ofte de farveløse planktonorganismer – eller det farveløse plankton – og den betegnelse vil også blive brugt her. Det er dog sådan, at en del arter har farvepigmenter (som f.eks. den røde vandmand) eller indeholder farvede oplagsstoffer (fedtstoffer), så helt farveløse kan man ikke altid sige, at de er.

Det farveløse plankton rummer både protozoer og dyr og varierer meget i størrelse fra kun få mikrometer (μm) store protozoer til 30-60 cm store vandmænd og brandmænd. De lever alle af partikler, selv om enkelte protozoarter dog kan udnytte kloroplaster fra alger, som de fordøjer, mens andre indeholder egentlige symbiontiske alger.

Protozoer er protister, dvs. mikroskopiske encellede organismer. Blandt protisterne finder man også de encellede alger. Som de holoplanktoniske dyr opholder planktoniske protozoer sig hele livet i de frie vandmasser, men der findes også protozoer nede på og i bunden – de bliver nærmere omtalt i kapitlet Havbundens små organismer (inkl. efterfølgende afsnit). De fleste arter er mellem 6 og 100 μm lange, men de største når 1000 μm (1mm). De vigtigste grupper er ciliater, flagellater og slimdyr. Alle protozoer er eukaryote, dvs. de indeholder cellekerne og mitokondrier (se figur 4-1).

Dyreplanktonet omfatter flercellede dyr, der varierer i størrelse fra 50 μm helt op til 60 cm, og som derfor både består af dyr fra den såkaldte mikro-, meso- og makrofauna (se nærmere i De to hovedgrupper). Man skelner mellem holoplankton, dvs. arter, der tilbringer hele deres liv i havets frie vandmasser, og arter, som kun er her en del af livet – det såkaldte meroplankton. De holoplanktoniske former er især krebsdyr, sækdyr, ribbegop ler, hjuldyr og pilorme. Til meroplankton hører former, hvis larver findes i de frie vandmasser, mens de voksne stadier lever på bunden eller et fast underlag som f.eks. tang. Det drejer sig om muslinger, snegle og pighuder. For overskuelighedens skyld er polypdyrene her medtaget hos holoplankton, selv om de fleste polypdyr har bundlevende stadier.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Det farveløse plankton - protozoer og dyreplankton.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig