Vandstanden har været stigende ved Esbjerg gennem de seneste 100 år (figur 18-10). Denne stigning er blevet gradvist stærkere, og ser man på den gennemsnitlige stigning i perioden 1973-1997, er den helt oppe på 4,2 mm per år. Da den gennemsnitlige tilvækst på Skallingmarsken i gennemsnit er 2,5 mm per år, kan det ikke udelukkes, at marsken langsomt vil blive mere vandlidende.
Hvis den kraftige havspejlsstigning, der formodes at være et resultat af den globale opvarmning, fortsætter uden en lige så kraftig nydannelse af marsk, kan det udgøre en trussel mod hele området. Truslen modvirkes af, at marskdannelsen som tidligere nævnt er kraftigt påvirket af den biologiske aktivitet på vadefladerne. En stigende temperatur vil nemlig føre til større algevækst og stabilisering af mudderfladerne. Kommer der samtidig lavere temperatur om vinteren bliver situationen næsten helt uoverskuelig, for det kan føre til større isdannelse inde i Vadehavet. Dette kan medføre større dødelighed for blåmuslinger og øget erosion pga. drivende isflager.
Endnu er der dog ikke tegn på, at Skallingmarsken er under erosion, bl.a. fordi aflejringen helt tæt på vadehavet er helt op til 7-8 mm per år. Dette viser, hvor vanskeligt det er at lave prognoser for lavtliggende kystområders stabilitet i fremtiden. Men også hvor vigtigt det er at studere de naturlige processers reaktion på et ændret klima og havspejl, så man kan lægge planer for den fremtidige udnyttelse og beskyttelse af området.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.