FIGUR 17-33. Samspillet mellem Nordsøens fiskebestande og deres vigtigste rovdyr. Pilene viser hvem der æder hvem.

.

FIGUR 17-34. Udvikling i samlet bestand, fangst og dødelighed som følge af rovdyr og andre faktorer hos de 11 vigtigste kommercielt udnyttede fiskearter i Nordsøen i perioden fra 1963 til 2000. Beregnet med flerartsmodellen.

.

FIGUR 17-35. Procentvis ændring i bestandene af fisk i Nordsøen efter en 10 % 's reduktion af det samlede Nordsøfiskeri. Beregnet med flerartsmodellen.

.

Allerede i slutningen af 1800-tallet undersøgte den fremtrædende danske fiskeribiolog C. G. Johannes Petersen sammenhængen mellem fiskenes vækst og deres fødegrundlag. I 1970'erne konstruerede Erik Ursin og Knud Peter Andersen en kompliceret matematisk model af Nordsøens økosystem for at forklare, hvordan fiskeriet påvirker fødekæderne. Det førte i de efterføl gende år til en række undersøgelser af samspillet mellem de kommercielle fiskebestande. Både i Nordsøen og i Østersøen blev der indsamlet et stort antal fiskemaver for at belyse fiskenes fødevaner.

I Nordsøen har man f.eks. fra 1981 til 1991 undersøgt over 200.000 fiskemaver fra torsk, hvilling, kuller, sej, makrel, hestemakrel, knurhane og tærbe (den mest almindelige rokkeart). Desuden har man undersøgt sælers og havfugles føde. Undersøgelserne har afsløret et kompliceret fødenet (figur 17-33). Ikke alene æder arterne hinanden, men rovfisk som torsk, hvilling og kuller æder også deres egne mindre artsfæller. Undersøgelser af fødens størrelsessammensætning har vist, at det især er mindre individer, som bliver ædt.

Når man kombinerer undersøgelser af fiskenes fødesammensætning med målinger af deres årlige fødeindtag, er det muligt at beregne, hvor mange fisk af forskellige arter, de vigtigste rovfisk konsumerer om året. Hvis man udvider enkeltartsmodellerne med den type beregninger, kan man konstruere en flerartsmodel, som gør det muligt at undersøge, hvordan ændringer i fiskeriet vil påvirke samspillet mellem de forskellige arter og bestande.

Beregninger af den samlede mængde af de vigtigste kommercielt udnyttede fisk i Nordsøen viser, at mængden er faldet fra omkring 8 millioner tons i 1960'erne til omkring 5 millioner tons omkring år 2000 (figur 17-34). Mængden af fisk, som er blevet ædt af rovfisk og andre rovdyr, har varieret, men der ædes i snit dobbelt så meget, som fiskerne fanger (figur 17-35). Fiskeriet er med andre ord udsat for en kraftig konkurrence fra rovfiskene, en konkurrence som afhænger af rovfiskebestandenes størrelse.

Når fiskenes naturlige fjende fjerner dobbelt så meget som fiskerne, kunne man godt forledes til at tro, at fiskeriets påvirkning var mindre betydningsfuld. Det er imidlertid ikke tilfældet. For det første er det især industriarterne tobis, sperling og brisling, som rovfiskene æder. For det andet er det, for konsumarternes vedkommende, især unge fisk i deres første eller andet leveår, som ædes. For konsumarternes vedkommende påvirker rovfiskene dermed hovedsagelig rekrutteringen til de voksne bestande, hvorimod fiskeriet især påvirker de ældre fisk.

Når man bruger flerartsmodellen til at forudsige, hvordan ændringer i fiskeriet vil påvirke fangster og bestande, viser det sig, at resultatet på kort sigt kun afviger ganske lidt fra det, som de enkeltartsmodeller, man sædvanligvis bruger til at beregne kvoterne, forudsiger.

Hvis torskefiskeriet f.eks. reduceres, vil der i flerartsmodellen, ganske som i enkeltartsmodellen, blive flere store torsk. Den øgede bestand af store torsk vil føre til en øget dødelighed for småtorsk, kuller, hvilling, sild, tobis og de andre byttedyr, som torskene æder. Da torskenes fødeindtagelse imidlertid især går ud over de unge fisk, vil det tage et stykke tid, før den øgede dødelighed giver sig udslag i større ændringer i bestandene af voksne fisk. Fiskene skal simpelthen have tid til at vokse sig store, før ændringen slår igennem i de voksne bestande. Så de to-årige prognoser, man bruger til kvoteberegninger, ændres næsten ikke.

På længere sigt vil de ændrede dødeligheder imidlertid give sig udslag i ændrede bestands- og fangstforudsigelser. Hvis man f.eks. laver langtidsforudsigelser for torskefiskeriet i Nordsøen, forudsiger enkeltartsmodellen, at fangsten af torsk vil være størst, hvis fiskeriet reduceres til 30 % af sit nuværende omfang, mens flerartsmodellen forudsiger, at man kun skal reducere fiskeriet til 60 % af det nuværende niveau. I begge modeller medfører en reduktion af fiskeriet en større torskebestand, men i flerartsmodellen stiger torskebestanden knap så meget som i enkeltartsmodellen. Det skyldes, at den øgede bestand af store torsk æder flere småtorsk, så antallet af nye småtorsk der hvert år tilgår den voksne bestand falder. Den faldende tilgang af småtorsk gør, at torskebestanden stiger mindre i flerartsmodellen end i enkeltartsmodellen.

Flerartsmodellen indeholder en lang række forskellige fiskerier, og det vil føre for vidt at gennemgå resultaterne af at ændre hvert enkelt. Resultaterne er ikke altid selvindlysende. Hvis man f.eks. reducerer det samlede nordsøfiskeri med 10 %, vil det medføre en stigning i de fleste fiskebestande, men for en enkelt, kuller, vil der faktisk ske et fald (figur 17-35). Det skyldes, at rovfiskenes indhug på kullerbestanden stiger kraftigt, især fordi bestanden af sej bliver større. Faldet i kullerens fiskeridødelighed bliver mere end opvejet af et øget indhug fra sej. Flerartsmodellen har således vist, at en reduktion af fiskeriet ikke altid automatisk vil føre til større bestande. For nogle arter kan det omvendte ske.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Samspillet mellem fiskeri og havets fødekæder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig