I fremtiden kan vi vente, at det danske skovareal vokser fra de nuværende ca. 12-13 % af landets samlede areal til omkring 20 %. Det sker som følge af en målsætning, regeringen formulerede tilbage i 1989. Ifølge den skal det danske skovareal nemlig fordobles inden for en trægeneration, dvs. i løbet af ca. 80-100 år. Målsætningen blev fulgt op af lovgivning og lovændringer, som muliggjorde tilskud til privat skovrejsning og opkøb af jord til statslig skovrejsning.
Det “nationale skovprogram”, som blev ved taget i 2002, fastholder dette mål, dog med et bredere sigte. Hvor 1989-beslutningen stadig var meget produktionsorienteret, og et af hovedformålene var at sikre produktion på marginale landbrugsområder, blev målet for skovrejsningen i 2002 beskrevet som langt mere flersidigt: At sikre grundvandet som drikkevandsressource, at fremme bynært friluftsliv og at skabe gode muligheder for at værne om biologisk mangfoldighed. Med den stigende opmærksomhed over for klimaændringer havde man også fået øjnene op for skovens betydning som kuldioxidbinder, og skovrejsning havde således også fået en klimamæssig betydning.
Undersøgelser har også vist, at der knytter sig store samfundsøkonomiske “overskud” til nye, større statsskove, bl.a. på grund af ovenstående forhold. Samfundet “inkasserer” gevinsten i form af f.eks. renere grundvand, mere natur, mere jagtbart vildt, mere træ, bedre sundhed, stigende ejendomspriser mv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.