Naturbeskyttelse er altid et valg mellem flere/utallige muligheder. Ved at vælge noget til, vil man uundgåeligt vælge noget andet fra. Begunstigelse af én interesse vil ofte skade en anden, som følgende eksempler kan belyse: På Ormø under Holsteinsborg Gods har skarverne valgt at slå sig ned i en af Danmarks sidste naturlige lindebevoksninger. Ekskrementerne fra skarvekolonien slår langsomt lindetræerne ihjel. Hvad skal prioriteres: skarver eller lind? Gamle overdrev gror ofte til i selvsået skov. Regelmæssige rydninger sikrer overdrevets natur, på den anden side får den urskovslignende skov aldrig mulighed for at udvikles. Hvad skal man vælge? Man bliver nødt til at beslutte sig for, hvad er det for en del af naturen, man vil beskytte: Er det en bestemt skovtype? en bestemt træartsfordeling? gamle træer? træer med en særlig form? kulturhistoriske skovtyper, særlige økologiske processer eller et helt skovsystems frie og uforstyrrede udvikling som urørt skov?

Valget afhænger af vælgerens eller samfundets fremherskende natursyn. Mens argumenterne for skovfredning, som det vil fremgå af de følgende afsnit, i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet handlede om landskabelig skønhed, bevarelse af nationale særpræg og naturen som udtryk for romantisk eller guddommelig inspiration, fokuserer naturskovsstrategien fra 1994 og det nationale skovprogram fra årtusindskiftet på biodiversitet, naturlige økosystemer og skovenes flersidige brug, inklusive skovenes værdi for rekreation og folkesundhed.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Skovbeskyttelse og natursyn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig