Udsætning af arter

I Danmark opdrættes fasaner og gråænder med henblik på udsættelse. Hvert år udsættes der i begyndelsen af august måned ca. 1 million fasankylinger i de danske skove af hensyn til jagten (boks 20-2). Samtidig har jægere i mange år søgt at begrænse rovfuglene, som naturligvis også fasanerne som egnet jagtbytte. F.eks. er det for duehøgen påvist, at bestanden i Nordjylland fra 1995 gik tilbage fra ca. 80 til ca. 40 ynglepar som følge af ulovlig bekæmpelse på ynglepladserne. Denne bekæmpelse faldt både i tid og rum sammen med en forøgelse af antallet af udsætningspladser for fasan.

Fasanudsætninger varierer i størrelse fra ca. 100 kyllinger udsat af den enkelte jæger til op mod 5-10.000 kyllinger på større ejendomme, hvor der drives professionelle opdræt og udlejningsjagt. I 2006 blev man i Vildtforvaltningsrådet enige om nye regler for fasanudsætning, og fra den 1. april 2010 forudsætter udsætning af mere end én fasan pr. ha (maksimalt 7 fasaner pr. ha), at der er udarbejdet og gennemført en biotopplan for ejendommen. Dog er det på ejendomme under 100 ha tilladt at udsætte op til 100 fasaner uden biotopplan.

Også gråænder udsættes i stort tal i private skovsøer, ofte i så stort antal, at foder og andeekskrementer totalt ødelægger søens naturlige plante- og dyreliv. Gråænder må ikke indfanges til avl, og produktionen sker ud fra ænder holdt i fangenskab. Der udsættes årligt ca. 500.000 ællinger, typisk i juni. Ud over den stærkt øgede næringstilførsel, der bl.a. øger algeopblomstringen, har andeopdræt også på anden måde indvirkning på søernes plante- og dyreliv, idet ænderne æder haletudser, salamanderlarver og små frøer og tudser.

De to indførte hjortearter, dådyr (sandsynligvis indført allerede i Vikingetiden eller tidlig middelalder) og sikahjort(indført omkring år 1900) lever tilsyneladende problemfrit sammen med vore hjemlige hjortearter rådyr og krondyr. Dog er der fra bl.a. Skotland rapporter om uønskede krydsninger mellem krondyr og den lidt mindre sikahjort.

Vildsvinet levede i Danmark indtil begyndelsen af 1800-tallet, og biologisk er der intet til hinder for, at landet kan opretholde en betydelig vildsvinebestand. I Sydsverige trives en vildsvinebestand baseret på undslupne dyrehavedyr så godt, at vildsvinet nu regnes som en del af den vilde fauna i Sverige, og også i Danmark trives undslupne vildsvin fortræffeligt. I tilgift er der gode muligheder for indvandring fra de ekspanderende, tyske bestande.

Natur- og jagtmæssigt ville en dansk vildsvinebestand være en gevinst, men landbruget frygter, at fritlevende vildsvin kan overføre smitsomme sygdomme til tamsvin. Blot mistanken om et udbrud af f.eks. svinepest vil koste det danske landbrug milliarder, så derfor har der siden 1996 eksisteret et påbud om bortskydning af fritlevende vildsvin i Danmark. Fra mange sider arbejdes der dog stadig på en mulighed for lovlige vildsvineudsætninger i Danmark.

Et andet dyr, som ikke bare kunne genopstå i den danske natur, men som rent faktisk har gjort det, er bæveren. Den uddøde i Danmark en gang i Jernalderen, sandsynligvis på grund af jagt. Imidlertid vurderede biologerne, at livsgrundlaget for en betragtelig bæverbestand stadig var til stede i Danmark, men da bæveren sjældent fjerner sig ret langt fra søer og vandløb, blev det anset for usandsynligt, at den ville indvandre ved egen kraft.

Da bæverens opdæmnings- og træfældningsaktivitet i øvrigt forventedes at kunne genskabe noget af den dynamik i skoven, som dræning og ensretning for længst havde udryddet, besluttede Miljøministeren i 1998 at udsætte bævere i et begrænset område på Klosterheden Statsskovdistrikt i Vestjylland, selv om der var en risiko for, at deres aktivitet ville påføre de berørte jordejere et økonomisk tab. I 2008, 10 år efter beslutningen blev truffet, skrev Skov- og Naturstyrelsen på sin hjemmeside: “8 år efter udsætningen af 18 bævere på Klosterheden skovdistrikt er det tydeligt, at bæverne trives og har fundet sig til rette i de nye omgivelser. Det bedste tegn på, at bæverne trives, er, at vi hvert år har set adskillige unger. Bævertællingen i 2007 viste, at der er født mindst 13 unger sidste sommer. Bæverbestanden skønnes derfor på nuværende tidspunkt at være på mindst 89 individer. Styrelsen vurderer, at det reelle antal bævere efter alt at dømme er noget højere, nemlig omkring 100. Bæverne fælder træer, bygger dæmninger og nye hytter at bo i. Og de har med deres aktiviteter skabt en dynamik i den vestjyske natur og nye levesteder for mange insekter, frøer og fugle. DMU har undersøgt bæverne og deres påvirkning af naturen og fundet, at bæverne har givet en større biologisk mangfoldighed i området”. Se desuden boks 11-3 i Dynamik og forstyrrelser i skoven - Pattedyr og fugle.