Skovene huser både pattedyr, fugle, padder og krybdyr. Nogle arter er generalister og trives i alle dele af skoven, mens andre er specialister og kræver tilstedeværelsen af bestemte træer, fugtig skovbund eller nogle af de mange småbiotoper, som skoven indeholder. Ræven er en typisk generalist, som kan findes i de fleste biotoptyper, bare der er mad og skjul, mens egern, træløber og flagspætte er specifikt knyttet til træstammer og trækroner.
I skovene i Danmark lever ca. 50 forskellige arter af pattedyr, inklusive diverse udsatte og undslupne arter. Selv agerlandets hare og markmus finder vej til skovens vejkanter og lysninger, og 10-15 forskellige arter af flagermus fouragerer mellem træerne og langs skovbryn.
Fuglene er den artsrigeste gruppe af hvirveldyr i skoven. Ud af Danmarks ca. 300 regelmæssigt forekommende fuglearter er godt 100 direkte knyttet til skov. Stort set alle Danmarks småfugle kan træffes i skoven, hvilket ikke er så sært, da Danmark fra naturens hånd er et skovland. Også flertallet af Danmarks ugler og rovfugle bruger skoven som redested, selv om mange af dem søger føde uden for skoven.
På verdensplan er padder og krybdyr to meget artsrige dyregrupper, men i Danmark findes kun 14 padder og 5 krybdyr. Det siger sig selv, at det er lettere at være vekselvarm i en varm tropisk regnskov end i et klima som det danske. Antallet af padder og krybdyr aftager da også, jo længere nordpå man kommer, og flere af skovens padder og krybdyr, bl.a. løvfrø og springfrø, har deres nordgrænse i Danmark og Sydsverige.
Foruden pattedyr, fugle, krybdyr og padder omfatter hvirveldyr også fisk – og der er selvsagt fisk i skovens større søer og vandløb. De omtales dog ikke nærmere i denne bog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.