De gamle, næringsrige ellesumpe er ofte meget artsrige. Af buske træffes bl.a. grå-pil, ribs, solbær, kvalkved, almindelig hvidtjørn og almindelig hæg samt ranker af bittersød natskygge og kaprifolie.

Blandt karakteristiske urter (figur 16-6) kan nævnes kær-mangeløv, eng-kabbeleje, vandrøllike, almindelig fredløs, almindelig mjødurt, sværtevæld, vand-mynte, skjolddrager, gul iris, skov-angelik, vandkarse, eng-nellikerod, hjortetrøst, kær- og kål-tidsel, milturt, arter af padderok, skov-skræppe, stor nælde og arter af star som kær-star, akselblomstret star, forlænget star. I de vådeste dele ses typiske vandplanter som liden andemad og kors-andemad.

Den høje luftfugtighed giver så gode betingelser for mosser, at ellesump er den skovtype, hvor der er fundet flest arter. Ikke mindst i de ellesumpe, der vokser i væld, hvor fugtigheden er stabil hele året, er mosvegetationen rig med mange specielle arter.

På de større elletrunter træffes der lidt overraskende ofte en udpræget fattigbundsflora med arter som skovsyre, majblomst og liljekonval. Det skyldes de tykke lag af svagt omsat træhumus, der minder om morlag, som er disse arters typiske voksested.

Den overvejende våde og iltfattige bund i ellesumpe begrænser antallet af jordbundssvampe. Til gengæld er de arter, der forekommer, meget specialiserede, og en del er snævert knyttet til netop denne skovtype. Rød-el har således kun tilknyttet få ektomykorrhizasvampe, men stort set alle lever kun med denne ene træart. Karakteristiske arter omfatter en række forskellige knaphatte, der ofte optræder meget talrigt, men også enkelte mælkehatte, skørhatte og rørhatte findes kun med el.

Der er knyttet en del arter af vedlevende svampe til el. En del af disse er blevet fremmet af stævningsdriften, det gælder f.eks. kernesvampen Camarops microspora, som mest findes på armtykke, nyligt døde stammer samt smuk rødblad, der typisk findes på frønnede partier af gamle elletrunter. En af de almindeligste svampe på lidt ældre ellestammer er elle-spejlporesvamp (Inonotus radiatus). Svampen nedbryder veddet indefra og er en af de væsentligste årsager til, at gamle elle dør eller knækker i storm.

I våde ellesumpe giver forholdene de vednedbrydende svampe særlige problemer, og fungaen på faldne stammer og afbrækkede grene er stærkt specialiseret med mange arter, der kun findes på biotoper, der oversvømmes en stor del af året. Karakteristiske arter omfatter Bulbillomyces farinosus som ud over almindelige sporer danner relativt store runde kugler eller bulbiller, der spredes med det strømmende vand.

Figur 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle- askeskov

FIGUR 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle-askeskov. B) gul iris.

.

FIGUR 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle-askeskov. D) sværtevæld.

.

FIGUR 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle-askeskov. F) almindelig mjødurt.

.

FIGUR 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle-askeskov. H) eng-nellikerod.

.

FIGUR 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle-askeskov. J) eng-kabbeleje.

.

FIGUR 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle-askeskov. A) bittersød natskygge.

.

FIGUR 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle-askeskov. C) skov-angelik.

.

FIGUR 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle-askeskov. E) vand-mynte.

.

FIGUR 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle-askeskov. G) engkarse.

.

FIGUR 16-6. Typiske planter fra den våde ellesump og elle-askeskov. I) almindelig milturt.

.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Plante- og svampeliv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig