Lindeskov i nutidens danske skove er dels små rester af artsrig, naturlig lindeblandskov, der peger tilbage til dengang, da linden var et af urskovens vigtigste træer, dels yngre plantninger, som ved første øjekast ligner en ung bøgeskov, men hvor de hjerteformede blade viser, at det er lind.
Lindeskov
FIGUR 16-15. Småbladet lind i egekrat. Selv om skoven og krattet har været hugget ned gentagne gange som stævningsskov for bl.a. at producere trækul til jernudvinding, har linden overlevet takket være dens evne til at danne stødskud. Hønning Krat.
FIGUR 16-14. Lindedomineret, længe urørt skov i Draved Skov. Et af de steder i Danmark, hvor småbladet lind kan spores tilbage til urskoven. Linden kan bl.a. fastholde et voksested med “basalskud” fra stammens fod.
Historie og udbredelse
Småbladet lind (skov-lind) var gennem årtusinder en meget vigtig, stedvist dominerende træart i urskoven, men spiller kun en meget beskeden rolle i nutidens skove, ligesom den anden vildtvoksende, men mere sjældne, storbladet lind (se under Skovens vigtigste træ- og buskarter). Lindens fortidige storhed, før bøgens indvandring, gør dog, at naturlige lindeforekomster og lindeskov påkalder sig en særlig interesse i Danmark. Flere af disse forekomster har vist sig at række tilbage til urskoven og i princippet til lindens indvandring til stedet.
Men selv om lindeskoven således kan have “genetisk vedvarighed” tilbage til urskoven, er der kun sjældent tale om større grad af “økologisk vedvarighed” eller kontinuitet i skovmiljøet. Med andre ord har linden som sådan overlevet, men ikke det lindeskovmiljø, der har været en forudsætning for mange tilknyttede arter. Stævningsdriften og den hårde hugst er sandsynligvis medvirkende til, at der kun findes få store og gamle linde i Danmark. Det har givetvis været medvirkende til, at der kun er forholdsvis få lindetilknyttede arter tilbage i Danmark (se nedenfor).
Lindeskov findes ofte på afsides steder, på småøer (f.eks. Ormø og Dyrfod), i gamle, naturlige skovbryn (f.eks. Æbelø og Bognæs) og i det hele taget i marginale hjørner og afkroge. Det gælder steder, hvor bosætningen har været lille og kulturtrykket lavt. Det gælder også, hvor jordbundsforholdene pga. stejlt terræn, klippegrund og store sten som på Bornholm eller høj vandstand som i dele af Draved Skov og Bolderslev Skov har gjort opdyrkning umulig. Endelig gælder det, hvor udnyttelsen gennem hugst eller egentlig stævning ikke har forhindret den i at skyde livskraftigt igen fra stødet. Det ses bl.a. i flere stævningsskove på Lolland, Tåsinge og Fyn, samt i flere jyske egekrat (bl.a. Klåbygård Skov ved Ribe, Hønning Krat ved Lindet og Nørbjerg Krat i Store Vildmose).
I flere tilfælde står lindeskoven på uforstyrret jordbund, dvs. på en bund, der aldrig har været dyrket eller harvet, men som selvfølgelig godt kan være påvirket af bl.a. vildsvin og rodvæltede træer. Frejlev Skov på Østlolland er nærmest fyldt med dysser, jættestuer og andre vidnesbyrd om stor menneskelig påvirkning, men her har linden alligevel formået at overleve.
Lindeskov findes dog også på yngre bund, bl.a. udpræget strandvoldsterræn i Ulvshale på Møn og på yngre, hævet havbund i Tofte Skov i Nordjylland.
Stedvist findes begge lindearter i samme skov, bl.a. i Bolderslev Skov, på Æbelø og enkelte steder på Sydfyn.
Vejviser
Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Lindeskov.
- Forrige afsnit er Birkeskov
- Næste afsnit er Lindeskovens økologi
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.