Særlige levesteder i skovene

Skoven rummer en række særlige levesteder, både med og uden træer, som er friholdt fra intensiv udnyttelse og derfor har stor landskabelig og naturmæssig betydning.

De er ikke begrænset til bestemte skovtyper og har ofte betydning for skovenes biologiske mangfoldighed, fordi de huser specialiserede organismer på tværs af skovtyperne. Det drejer sig om skovbrynene, åbningerne, vådområderne og ikke mindst de såkaldte veterantræer og det døde ved. Flere af disse er nøglebiotoper (boks 18-1).

Samlet kan disse levesteder udgøre fra få procent til langt over halvdelen af et skovområde. Skovbrynene kan rumme skovtyper, der allerede er omtalt i kapitlerne Bøgeskov, Egeskov, Andre løvskove og Nåleskov, men har så mange særlige træk i struktur, påvirkning, historisk baggrund og funktion i skoven, at de har fået en selvstændig behandling i dette kapitel. Hovedomtalen af de åbne naturtyper findes i Det åbne land.

Både skovbryn og de åbne naturarealer har i fredskov en bedre formel beskyttelse end tilsvarende arealer uden for skoven, idet beskyttelsen gennem skovloven også omfatter arealer, der er mindre end størrelsesgrænserne i naturbeskyttelseslovens § 3. Desuden er de åbne områder i skoven generelt mindre belastet af gødskning, sprøjtemidler og anden forurening end naturarealer i landbrugslandet.