Skovens permanente vande

En stor del af skovens vandløb og mindre søer henligger i skygge pga. omkringstående træer. I løvskov varierer løvets skygning meget i løbet af forår og forsommer; i nåleskoven er skygningen konstant høj. Skygningen betyder, at produktionen af planktonalger som regel er meget begrænset, men i større søer kan der sagtens være lys nok til planktonalger.

I skovsøer med lav pH-værdi er de såkaldte desmidiaceer almindeligst. Det er stav- eller halvmåneformede, encellede alger, der består af to symmetriske halvdele, og som enten optræder hver for sig eller i trådformede kolonier. Ved højere pH-værdi dominerer især kiselalger, der ligeledes er encellede, men som i modsætning til desmidiaceerne er omgivet af en kiselskal. Kiselalgerne kan optræde enkeltvis, men tit danner de kolonier – både stjerneformede, zigzagformede og trådformede. Begge algegrupper er karakteristiske for søer med lavt indhold af næringsstoffer.

Omkring mange skovsøer er bredvegetationen ikke udviklet til en egentlig rørsump med bl.a. tagrør. Det skyldes skygning fra skoven og det lave indhold af næringsstoffer, der i stedet favoriserer arter som dyndpadderok og sumpstrå. Vegetationen omkring brunvandede skovsøer er ofte domineret af plantearter, der kan tolerere de sure forhold, f.eks. star, kæruld og tørvemos.

Bundvegetationen er også forskelligt udvik let afhængig af lysforhold og vandets næringsindhold. I større klarvandede og basiske skovsøer som Almind Sø ved Silkeborg er der en udbredt bundvegetation med blomsterplanter som f.eks. hår-tusindblad ned til 6-7 m’s dybde, mens kransenålealger og andre store alger kan findes endnu dybere (10-11 m). I de brunvandede skovsøer vokser planterne ikke på så stor dybde, fordi lyset ikke trænger ret langt ned i vandsøjlen.

Vandets pH-værdi influerer som nævnt også på plantesammensætningen. Roset-planter, som f.eks. tvepibet lobelie, dominerer således under sure forhold, mens vandskudsplanter som f.eks. aks-tusindblad vil være fremherskende under mere kalkrige forhold.

De fleste mindre skovvandløb har en smådyrsfauna, der domineres af ferskvandstangloppen Gammarus pulex, forskellige arter af slørvinger og vårfluer.

De fleste smådyr i skovvandløb lever af det, der er mest af, nemlig nedfaldne blade. Bladene risikerer dog hurtigt at blive revet med af strømmen, så grene og andre forhindringer i vandet er med til at sikre dyrelivet. Dyrene inddeles overordnet i typer efter deres fødebiologi:

• Iturivere, der ernærer sig af det grove organiske stof, typisk blade, som de findeler til mindre stykker. Da fødekvaliteten generelt er lav, er ituriverne nødt til at æde mange døde blade for at opretholde deres stofskifte. Det betyder, at de producerer flest ekskrementer, som kan koloniseres af mikroorganismer.

• Samlere, der ernærer sig af fint organisk stof, som stammer fra iturivernes aktivitet og fra andre nedbrydningsprocesser i vandløbet og på landjorden.

• Skrabere, der lever af mikroskopiske alger, og som på grund af disses beskedne mængde i skovvandløb er fåtallige.

• Rovdyr, der ernærer sig af andre dyr.

I mindre skovvandløb med god vandkvalitet finder man larver og nymfer af slørvingen Leuctra nigra. Arten forlader vandløbene som voksne fra midt i april til midt i juli. Slørvinger er dårlige flyvere og langt de fleste individer holder sig tæt på vandløbet (figur 18-15 og 18-16), hvor de typisk sidder ved foden af træerne. Når hunnerne forlader vandløbet, er deres æg ikke færdigudviklede og de skal indtage føde i skoven, før æggene modnes. En anden slørvinge, der er karakteristisk for skovvandløb, er Capnia bifrons, der flyver allerede i februar. Man kan således finde de voksne siddende på sneen mellem træerne, hvor hanner, der ikke kan flyve, trommer med bagkroppen mod sneen for at lokke hunner til.

I større skovvandløb, hvor der er lys nok til bundplanter, skifter faunaen, så der kommer flere døgnfluer. Døgnfluer af slægten Baetis er især meget almindelige og ernærer sig bl.a. som skrabere af alger, der sidder på sten og vandplanter.

Skovsøer rummer alt efter størrelse og pH-værdi forskellige typer af dyreliv. De mindste og mest brunvandede søer ligner vandløbene ved en dominans af insekter, der lever af det tilførte organiske stof.

I større søer danner bakterier og alger fødegrundlag for dyreplankton og fisk. De større og klarvandede skovsøers bundfauna er imidlertid også rig på insekter, hvoriblandt især vårfluer, biller og dansemyg er dominerende grupper. I en undersøgelse af Almind Sø blev der således fundet mere end 300 arter af smådyr, hvoraf 68 var dansemyg, 41 var biller og 39 vårfluer.