Disse levesteder spænder over en meget bred vifte af temperatur- og fugtighedsforhold og tilbyder derfor levesteder for en lang række organismer med helt forskellige tilpasninger (figur 18-27). Ud over veddets dimensioner, position og placering i skovens tredimensionelle rum spiller nedbrydningsstadium, træart og dødsårsag en meget vigtig rolle for, hvilke arter der kan bruge det som levested. En svensk rapport har opgjort, at antallet af mulige kombinationer af vigtige levestedsfaktorer for dødt ved i Sverige er større end en million.
Store faldne stammer er således præget af ret stabile temperatur- og fugtighedsforhold og tiltrækker overvejende konkurrencestærke svampe, der kan danne store mycelier i stammens indre, og insekter, der sætter pris på stabile fugtighedsforhold.
I stående døde træer er veddet i højere grad udsat for udtørring i tørre perioder, og temperaturen kan blive meget høj på solrige sommerdage. Her er det derfor stresstolerante svampe, der dominerer sammen med varmeelskende insekter.
I fastsiddende døde grene er de mikroklimatiske udsving endnu mere voldsomme, og her findes kun arter, der er meget kortlivede eller som kan klare perioder med ekstrem udtørring. Omvendt byder fældningsstød på meget stabile forhold, der tilfredsstiller fugtighedskrævende arter.
De fleste vedboende organismer bidrager til nedbrydningen af det døde ved, som det beskrives indgående i kapitlet Nedbrydning (inkl. efterfølgende afsnit), men der findes også arter, der udnytter dødt ved som et passende skjule- eller voksested uden at tage aktiv del i nedbrydningen (boks 18-4). Et særligt levested tilbydes af de vedboende poresvampes frugtlegemer, der er det primære levested for flere hundrede specialiserede insektarter som igen tiltrækker forskellige rovdyr og parasitter (boks 18-3).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.