Lindet Skov 2004 stadig præget af det store stormfald i 1999.

.

Skove kan på grund af træers lange og menneskers korte levetid virke uforanderlige og statiske, men set over tiden er de i stadig forandring. En levende skov har en indre dynamik med udviklingsforløb, der gradvist ændrer skoven. Dynamikken skyldes ikke mindst træernes livsforløb – deres vækst og ældningsprocesser – og det komplicerede konkurrencesamspil mellem arter og mellem individer om bl.a. plads, lys, vand og næring.

Men fra tid til anden vil en række forskellige ydre påvirkninger – det, der i skovøkologien ofte kaldes “forstyrrelser” – kunne forårsage store og bratte ændringer i forløbet, nulstille processer, igangsætte nye dynamiske udviklinger og skabe såvel som fjerne levesteder. Det gælder især påvirkninger som storm, lynnedslag, brand, skred, oversvømmelser, hjortebid, insektangreb, svampesygdomme – og menneskets indgreb.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dynamik og forstyrrelser i skoven.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig