FIGUR 11-9. Havets nedbrydning langs klintekysterne får flere steder skoven til at skride eller styrte i havet. Nordkysten af Æbelø.

.

Andre vejrekstremer

Frost – hård vinterfrost, tidlig efterårsfrost, tidlig forårsfrost før løvspring og sen forårsfrost efter løvspring – kan med flere års mellemrum optræde som forstyrrende faktorer. Det gælder eksempelvis de meget hårde vintre i 1940-42 med temperaturer på minus 25-32 °C, der dels gav frostrevner i mange træer, dels dræbte flere vedbend, kristtorn og stedvist gav barkskader på bl.a. bøg.

Snetryk, som det bl.a. sås på Djursland i 2007, og kraftigt isslag, som i store dele af landet i 2006, kan næsten have virkning som storm ved at føre til afbrækning af selv store kronegrene i bevoksninger og trykke opvækst ned.

Skred og erosion

Danmarks topografi er ikke ligefrem til de store jordskred og laviner. Skred og erosion ses først og fremmest ved klintekyster, hvor havets aktive nedbrydning jævnligt fører til skred og i øvrigt holder randen blottet uden skovbrynsdannelse. Det ses f.eks. langs Vejle og Horsens Fjord, på Æbelø og ikke mindst på Møns Klint.

På grund af Møns Klints højde har den med ca. 5 års mellemrum nogle meget voldsomme skred, hvor vegetationsudviklingen jævnligt nulstilles, og den rå kalk eller lerbund blotlægges (se under Klinteskoven på Møn i Eksempler på bøgeskove). I januar 2007 omfattede et skred 600.000 m3, og det rev mange træer med i faldet. Klinten er ca. 6 km lang, og i gennemsnit gnaver havet årligt 7-45 cm af kysten.

På lavere klinter med plastisk ler langs de ovenfor nævnte fjorde og på Æbelø er skreddene mere gradvise og erosionen jævnere; men også her ligger hvidskurede stammer af bl.a. faldne bøge langs kysten som vidnesbyrd om dynamikken.

Sandflugt

FIGUR 11-10. Sandflugt kan dække jordbund og vegetation med metertykke lag, som fuldstændig kan forandre forholdene. Her er det Råbjerg Mile, der breder sig østpå.

.

Sandflugt, hvor vinden omlejrer store mængder af især sand og dækker arealer og vegetation med flyvesand, har tidligere haft et meget stort omfang og omfattet op mod 80-100.000 ha. Sandflugten som dynamisk faktor blev i 17-1800-tallet dog knægtet stort set overalt gennem dæmpning og tilplantning o.l. – lige bortset fra i Råbjerg Mile på Skagen, som gennem fredning fortsat har frie tøjler.

I mange tilfælde har sandflugten medført, at frodige jordbunde er blevet dækket af tykke lag flyvesand, og tilstanden ændret fra rig til fattig. Det ses bl.a. i Nordsjælland (især Tisvilde Hegn), på Nordfyn, i Thy og langs den jyske vestkyst. Det nok mest markante eksempel på sandflugtens tilstandsforandring ses i Løvklitterne ved Oksbøl. Her blev en nu over 300-årig egeskov gradvist begravet af sand, men løbende evnede at vokse sig fri af sandet, således at den nuværende skov udgøres af de tilføgne eges kroner (figur 15-14 i Eksempler på egeskov og egekrat).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Andre naturlige forstyrrelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig