• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjovulf

Oprindelig forfatter FSte

Bjovulf, Beowulf, helten i et oldengelsk heltekvad af samme navn. Det store fortællende digt fylder mere end 3000 verslinjer med stavrim og stammer måske fra 700-tallet. Det ældste håndskrift med dette kvad er fra ca. år 1000. Forfatteren er ukendt, men har levet i en kultur, der tydeligvis var både kristen og klassisk orienteret; det angelsaksiske område blev kristnet tidligere end Norden. I digtet henvises hele tiden til, at det er Gud, der sender Skjold og Bjovulf til danerne, mens de dæmoniske skikkelser tilhører Kain-slægten.

Kvadet blev 1820 oversat til dansk af Grundtvig, og dets sagnhistoriske kamp mellem gode og onde kræfter har haft stor betydning i den danske tradition, fx i højskolemiljøer. Det findes i en oversættelse fra 1984 ved Andreas Haarder, Sangen om Bjovulf. I Gretters Saga er der paralleller til Bjovulfs kampe med uhyrer. Se også drage.

Bjovulf

Den unge gotlandske kriger Bjovulf kommer danernes kong Roar i Lejre til hjælp i kampen mod trolduhyret Grendel.

Først sårer Bjovulf Grendel. Uhyret flygter til sit hjem, en hule i havet, hvor det dør. Grendels mor hævner sønnen den følgende nat. Bjovulf forfølger hende til hulen og dræber også hende efter hård kamp med et magisk sværd. Under mødet med den gyselige moderskikkelse hugger Bjovulf samtidig hovedet af Grendel og tager det med op af søbredden. Hovedet er så tungt, at der skal fire mænd til at bære det tilbage til Roars kongsgård.

Tredje gang, nu som konge i sit eget land, må Bjovulf kæmpe med en drage, der vogter en guldskat i en gravhøj. I den lange dyst dræber helt og uhyre til sidst hinanden. Folket brænder kongens lig og laver en gravhøj over hans aske; guldskatten lader de blive i hans høj. Ingen havde fortjent den.

Artiklen Bjovulf er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk