• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hákonarmál

Oprindelig forfatter FSte

Hákonarmál, ('Digtet om Hakon'), skjaldedigt på 21 strofer fra ca. 960 om den norske konge Hakon (Håkon) Adalsteinsfostre. Det er digtet af den hedenske skjald Eyvind Skaldaspiller og overleveret af Snorre i Heimskringla. Digtet skildrer Hakons død i kamp, og hvordan han på Odins bud modtages i Valhal af Hermod og Brage og optages i einherjernes flok. I virkeligheden var Hakon blevet døbt hos sin engelske fosterfar, kong Adelsten, og forsøgte forgæves at udbrede kristendommen i Norge.

Det ses også i digtet, at Hakon som kristen frygter, at Odin vil modtage ham ondsindet; men Odin ved, at han har vogtet "guders vier", dvs. har passet på de hedenske helligsteder, og hilser ham velkommen i Valhal. Odin skildres som den, der styrer slagets gang og lader valkyrier føre de faldne hedninge til Valhal, hvor de dagligt nyder både kampe, kød og mjød i mængde. Digtet minder om Eiríksmál.

Artiklen Hákonarmál er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk