Hákonarmál, ('Digtet om Hakon'), skjaldedigt på 21 strofer fra ca. 960 om den norske konge Hakon (Håkon) Adalsteinsfostre. Det er digtet af den hedenske skjald Eyvind Skaldaspiller og overleveret af Snorre i Heimskringla. Digtet skildrer Hakons død i kamp, og hvordan han på Odins bud modtages i Valhal af Hermod og Brage og optages i einherjernes flok. I virkeligheden var Hakon blevet døbt hos sin engelske fosterfar, kong Adelsten, og forsøgte forgæves at udbrede kristendommen i Norge.
Det ses også i digtet, at Hakon som kristen frygter, at Odin vil modtage ham ondsindet; men Odin ved, at han har vogtet "guders vier", dvs. har passet på de hedenske helligsteder, og hilser ham velkommen i Valhal. Odin skildres som den, der styrer slagets gang og lader valkyrier føre de faldne hedninge til Valhal, hvor de dagligt nyder både kampe, kød og mjød i mængde. Digtet minder om Eiríksmál.
| Artiklen Hákonarmál er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki