Dyreornamentik. De første kirker i Danmark blev bygget af træ. De blev erstattet af stenkirker, og næsten alle spor af dem er for længst borte. Dette brudstykke af en planke har overlevet, fordi det i ca. 1200 blev brugt som murfyld i den nuværende kirke i Hørning (12 km SØ for Randers). Ornamentikken er karakteristisk for vikingetiden; denne særlige stilart har navn efter Urnes Stavkirke i Norge. Hørningplanken, der er dendrokronologisk dateret til ca. 1070, findes på Nationalmuseet.

.

Dyreornamentik, kunstnerisk udtryksform udbredt i det nordgermanske område fra 400-tallet til og med vikingetiden. Fra den første del af perioden er især bevaret smykker og beslag, fra den senere større arbejder især i sten. Få træarbejder er bevaret, men træ har sikkert været meget anvendt; de væsentligste fund er her skibsgraven fra Oseberg i Norge, relieffer fra især norske stavkirker og dyreornamentplanken fra Hørning Kirke i Danmark.

Der findes både naturalistiske og stærkt stiliserede dyr. En markant type er det såkaldte gribedyr, der griber ud efter alt i sin nærhed, herunder sig selv. Gribedyr findes fx på de berømte dyrehovedstolper fra Oseberg-fundet. Sagaerne beretter om dragehoveder på vikingeskibe.

På Harald Blåtands runesten i Jelling fremstilles på den ene side et fabeldyr, især blandet af løve- og slangeform, på den anden side Kristus. Måske symboliserer disse to sider den besejrede førkristne religion og den sejrende kristendom. Det kan dog indvendes, at de mytologiske motiver ikke synes fremtrædende i dyreornamentikken som sådan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig