helleristninger

Helleristninger, (af svensk häll 'flad sten'), billeder og symboler hugget ind på klipper eller stenblokke. De nordiske helleristninger fra bronzealderen er blandt de fornemste i verden. Sverige, især Bohuslän (Tanum), har de rigeste fund, men også Norge og Bornholm er velforsynet.

Helleristninger hører til kategorien billedsten, der i andre udformninger også kendes fra senere perioder. Billedernes motiver er især skibe, Solen og mennesker i procession med lurer og økser. Samlejescener og pløje- og kampscener er også hyppige. Blandt tegnene er det almindeligste de skålformede fordybninger, de såkaldte skåltegn, der kan brede sig på stenene, som var de stjerner på himmelhvælvingen. Det er nærliggende at tolke billederne religiøst: som gengivelser af riter med dyrkelse af frugtbarhed (helligt bryllup) og Solen. Det gælder om at opretholde kosmos og det cykliske forløb i det mindste og i det største.

Det er ikke rimeligt at sætte bestemte guddomme på, men vanernes religionsform ligger nær. Måske er det slet ikke guder og myter, der afbildes, men mennesker i rituelle sammenhænge. Og måske er skellet mellem guder og mennesker ligegyldigt, idet en rite jo efterligner myten, dvs. at mennesker bliver guder i ritens udvidede tid. Bedst er det måske at sige, at billederne på én gang gengiver guder og mennesker.