Jættestue, form for gravhøj, der omkring 3000 f.Kr. afløste stendyssen. Kamrene var ofte så store, at adskillige lig kunne begraves dér. Størrelsen har bevirket, at man i almindelig udbredt folketro antog, at disse gravhøje er opført af og brugt som (døde)bolig for jætter, deraf navnet.