asatro

Asatro i nutiden

I de nordiske lande såvel som i USA og Storbritannien har dyrkelse af de gamle nordiske guder udviklet sig siden 1970'erne. Dyrkelsen begyndte med det islandske Ásatrúarfélagið ("Asatrosfællesskabet") fra 1972. I Danmark er der i dag (2005) mellem 500 og 1000 asatroende, hvoraf ca. 400 hører til trossamfundet Forn Siðr. Heller ikke i andre lande er der tale om store medlemstal.

De troende er ofte organiseret i blótlaug, der afholder blót ca. fire gange årligt med deltagere i en kreds under åben himmel. Blótene ledes af en gode (mand) og/eller en gydje (kvinde). Opfattelsen af det guddommelige er stærkt individuel. Man lægger vægt på polyteistisk mangfoldighed, og også væsner som vætter og diser dyrkes. Der tages afstand fra egentlig dogmatik; frihed og individualitet er i højsædet. Teksterne fra Ældre Edda og Snorres Edda er nok de centrale, men kan bl.a. pga. kildesituationen ikke opfattes som gængse helligskrifter.

Et særligt problem kan være etikken: Det individualistiske præg og det særlige nordisk-germanske islæt af gamle dyder (slægtsopfattelsen, æresbegrebet osv.) kan virke tiltrækkende på racister og nynazister. I Forn Siðrs vedtægter lægges der derfor udtrykkelig afstand til nynazistiske "odinsdyrkere" (odinister).

I religionshistorisk sammenhæng må de asatroende placeres i den diffuse New Age-strømning, eller mere præcist i de ny-hedenske strømninger, som søger tilbage til den religion, der herskede, før kristendommen nåede deres geografiske område. Asatro er nypaganisme (paganisme kan defineres som hedenskab med vægt på bondesamfund og kontakt med naturen).

Artiklen asatro er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk