børneudsættelser

børneudsættelser, I Norden kunne man i hedensk tid udsætte børn til at dø på et øde sted, hvis man af en eller anden grund ikke kunne eller ville tage sig af dem. Med kristendommen blev udsættelser forbudt. Dog nævnes det i forbindelse med kristendommens vedtagelse på det islandske Alting i år 1000, at børneudsættelse og spisning af hestekød og blót i hemmelighed stadig er tilladt, men "nogle vintre derefter blev også dette hedenskab afskaffet" (Kristni Saga).

I Gunlaugs Saga skal den kvindelige hovedperson, Helga den Fagre, som barn udsættes, fordi hendes far, Thorstein Egilsson, har haft en grum drøm, som ifølge tydningen handler om Helga. Hendes mor sørger dog for at føre hende til slægtninge, og da faderen efter nogle år ser hende, fortryder han, fordi hun er så fager, dvs. smuk. Men det går selvfølgelig som i drømmen: Hendes skønhed bliver anledning til voldsomme kampe.

Artiklen børneudsættelser er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk