Blodhævn, ret eller pligt i middelalderens nordiske slægtssamfund til at hævne drab med drab. I den førkristne periode og langt op i middelalderen var de nordiske samfund udpræget orienteret i retning af slægt og ære. Til denne moralkodeks var knyttet en forpligtelse til at hævne drab på slægten med drab. Sagaerne myldrer med slægtsfejder. I ufredstider truede dette barske, mandsdominerede ideal med at lægge hele egne øde. Når hertil kom en forestilling om, at man ved at dø i kamp kom til det forjættede krigerparadis Valhal, mens man ved at dø naturligt eller ved uheld eller sygdom endte i det dystre Hel, kan det farlige i livsholdningen ses. Det var en af kristendommens opgaver at gøre op med blodhævnen; mandebod og forlig trådte efterhånden i stedet. Begrebet blodhævn anvendtes ikke i selve perioden, og slægtsfejderne holdt naturligvis ikke op fra den ene dag til den anden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.