Natur, har i oldtid og vikingetid været opfattet anderledes end i nutiden; vore dages naturfølelse er filtreret gennem (national)romantiske briller. Naturen har i gammel tid været opfattet som både barsk og givende. Kulde, mørke og uvejsomt terræn har været konkrete faremomenter for mennesker i langt højere grad, end disse fænomener er for os nulevende. Kvægets frugtbarhed og kornets grøde har skullet beskyttes mod kaosmagter, bl.a. gennem riter. Naturen er blevet personificeret i magter og i overnaturlige væsener som jætter og vætter.

Rene naturbeskrivelser er det vanskeligt at finde i den gamle litteratur; de har deres funktion, fx som den egn en helt skal ride igennem eller som oplysninger af topografisk art. Måske kan dog skildringen af den genskabte Jord efter Ragnarok i eddadigtet Vølvens Spådom opfattes som "ren".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig