• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

symboler

Oprindelig forfatter FSte

symboler, I den nordiske kosmologi indgår en række vigtige mytologisk-geografiske symboler. Ligesom i mange andre religioner er mennesket udspændt mellem himmel og underverden og mellem godt og ondt. Kosmos befæstes af et antal mure, hegn eller broer, der også angiver forskellen i et horisontalt plan mellem ude og inde. Guderne er udstyret med attributter og klenodier, der udpeger et grundtræk i deres væsen; fx er den stærke Thor udstyret med hammeren Mjølner. Verdenstræet Yggdrasil er universets centrale livssymbol, og Midgårdsormen er det centrale kaossymbol. Dyr og væsener af mere eller mindre fabelagtig natur har samtidig en symbolsk karakter, fx Fenrisulven. Også almindelige dyr kan optræde symbolsk, tydeligt i kultisk sammenhæng som offerdyr: heste, svin, haner osv. Menneskets lille verden (mikrokosmos) er en afspejling af den store verden (makrokosmos); derved får fx helligdommes og huses indretning symbolværdi. Nævnes kan højsædestøtterne (se højsæde), der kan tolkes som en afspejling af forestillingen om en verdensakse.

I de litterære kilder findes flere faste symboler, fx guldets kraft og fare, frugtbarhedens udfoldelser og drømmes skæbnebetydning. En særlig sproglig symbolbrug, kenningen, er udviklet især i norrøn poesi, ofte på grundlag af stof fra myterne.

Læs også om symboler i Leksikon.

Artiklen symboler er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk