tul, thul, Þulr, ('digter, vismand'), i skjaldedigtningen betegnelse for digter. Men på runesten (bl.a. fra Snoldelev) og i eddadigtningen ses en kultisk funktion med præstelignende status i forbindelse med ordet tul. I eddadigtet Hávamál nævnes tulens stol ved Urds kilde. I samme digt kalder Odin sig flere gange fimbultul, "den mægtige tul". Tulen har fremført tulur (Þulur), dvs. remser med kultisk visdom, runemagi, navnerækker osv.
| Artiklen tul er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki