Tul, thul, Þulr, ('digter, vismand'), i skjaldedigtningen betegnelse for digter. Men på runesten (bl.a. fra Snoldelev) og i eddadigtningen ses en kultisk funktion med præstelignende status i forbindelse med ordet tul. I eddadigtet Hávamál nævnes tulens stol ved Urds kilde. I samme digt kalder Odin sig flere gange fimbultul, "den mægtige tul". Tulen har fremført tulur (Þulur), dvs. remser med kultisk visdom, runemagi, navnerækker osv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.