RígsÞula, ('Rigs Remsedigt'), et eddadigt på 49 strofer i Den Ældre Edda. Af en prosaindledning fremgår det, at Rig er guden Heimdal, som er på vandring blandt menneskene. Rígr betyder oprindelig "konge", men digtet leger også med, at selve ordet konungr, "konge", opstår ud fra handlingsforløbet i teksten. Digtet rummer en levende skildring af de forskellige stænders livsformer, boliger, arbejde m.m.

Rig kommer først til et pjaltet par i en ussel rønne, Oldefar og Oldemor; han beværtes med elendig mad, og om natten ligger han i sengen mellem de to. Ni måneder senere føder Oldemor en grov, sort og ludende søn, som bliver vandøst ("døbt") Træl. Træl avler børn med den snavsede Tøs, og disse børn, der bl.a. hedder Klods, Klumre og Asketud, bliver ophav til trællenes æt i samfundet.

Dernæst besøger Rig Bedstefar og Bedstemor, der skildres som et typisk bondepar. Også her ligger han midt i deres seng, og Bedstemor nedkommer ni måneder efter med en dreng, der vandøses Bonde. Bonde vokser op og gifter sig med et passende parti, som overlades husets nøgler. Deres børn bliver bønders æt i samfundet.

Så kommer Rig til en storbondes gård, hvor han ligger mellem Far og Mor, og hvor Mor nedkommer med en søn, der vandøses Jarl. Rig lærer Jarl at mestre runer. Jarl går i krig og kommer til at eje 18 gårde. Han gifter sig med Erna, og de får sønnen Konr den Unge, dvs. Konge. Konr bliver gift og får et kongerige, men digtet er uafsluttet. Konr overtager navnet Rígr; det er uvist, om han dermed er identisk med vandringsmanden og dermed med Heimdal. Prosaindledningens oplysning om, at Rig er Heimdal er muligvis sekundær.

Digtet har udpræget ætiologisk karakter, idet det belyser og legitimerer samfundets standsinddeling. Det er de tre stænder - trælle, bønder og adel/krigere/høvdinge - der "opstår" og med kongeinstitutionen som slutsten. I digtets indledning kædes guden Heimdal, ligesom i indledningen til eddadigtet Vølvens Spådom, sammen med menneskene. I vølvedigtet kaldes menneskene "Heimdals ægtbårne", dvs. børn. Oplæringen i runemagi er dog snarere Odins område end Heimdals, så der er flere usikkerhedsfaktorer forbundet med at tolke Rígr som identisk med Heimdal.

Nogle forskere kæder digtet sammen med keltisk (irsk) kultur, bl.a. fordi ordet ríg findes i betydningen "kongelig" på keltisk. Det er påfaldende, at digtet tilsyneladende ikke kendes af Snorre. Digtets form og tonefald kan minde om eventyret, fx tretallets funktion. Eventyrpræg, men af den dystre art, er der også i Martin A. Hansens novelle "Fædrene", 1947, der bruger RígsÞula som en skabelon, og som handler om at "gå til sine fædre", dvs. at dø, formet som en vandring i modsat rækkefølge af Rigs.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig