Nordisk Mytologi

Skjaldemjøden

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Efter drabet på Kvaser bliver skjalde- og visdomsmjøden skabt af hans blod blandet med honning. Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn i Christian Højgaards streg.

Skjaldemjøden, Digtermjøden, berusende drik, der gør den, der indtager den, til digter (skjald) eller til vismand. Myten om Skjaldemjøden fortælles i Snorres Edda.

Snorre fortæller myten som eksemplifikation af en række kenninger om digterevne, fx "Suttungs mjød", "Kvasers blod", "Dværges drik" og "Asernes drik". Flere af disse kenninger har belæg i ældre tekster. Snorre har muligvis pyntet på myten, men den har gamle rødder. Der hentydes til myten i det store eddadigt Hávamál, der er lagt i munden på Odin selv og dermed er et af mange "beviser" på, at han gennem mjøden har fået digterevnen.

Scener fra myten ses også på en gotlandsk billedsten.

Mjød som ekstasefremkalder, som inspiration til at digte og som visdomsgiver er knyttet sammen med Odin, skønt der andetsteds fortælles, at Odin aldrig indtog anden føde end vin. Den vise Kvaser minder om den vise Mimer, som Odin fik hemmelig viden fra.

Det er let at forestille sig en sammenhæng mellem myte og rite. Myten kan være en slags forlæg under den rituelle fremstilling af den hellige drik, en proces, hvorunder man har gentaget "drabet" på Kvaser. Der er paralleller mellem den nordiske myte og myten og riten om den oldindiske gud og gudedrik Soma (se omtalen under Kvaser).

Artiklen Skjaldemjøden er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Soma
(vedisk, af den indoeur. rod * seu(h)- 'udpresse, p ...Artikel i Den Store Danske
Kvaser
i nordisk mytologi en overmåde vis mand, der er ...Artikel i Den Store Danske
øl og mjød
berusende drik. Der er visse forskelle på øl og mjød ...Artikel i Symbolleksikon
Snorre
se Snorri Sturluson . ...Artikel i Den Store Danske
rite
dramatisk eller symbolsk handling, der tænkes at ...Artikel i Den Store Danske
myte
myte forstås i religionshistorien som fortæll ...Artikel i Den Store Danske
Odin
i nordisk mytologi den øverste af guderne, so ...Artikel i Den Store Danske
Mimer
i nordisk mytologi en mand, der sendes som gi ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
17/07/2011
  • Læst 785 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki