Brage spiller på harpe - et gammelt symbol på digtekunsten - med den lyttende Idun ved sin side. Hun holder de foryngende æbler i sit skød. Relieffet er udført 1850 af medaljør Harald Conradsen som bagsidemotiv til Oehlenschlägermedaljen, der bærer digterens profil på forsiden. Kunstforeningen i København lod denne medalje præge i bronze til uddeling blandt sine medlemmer. Den måler 54 mm i diameter.
Brage, Bragi, gud for digtekunst og veltalenhed, søn af Odin og gift med Idun. Han omtales ganske kortfattet i Snorres Edda. Nogle forskere har tolket denne gud som en ophøjelse (apoteose) af Nordens først kendte skjald, Brage den Gamle Boddason, fra 800-tallet. Den mærkeligt myteløse Brage kan dog sagtens være en udspaltning af Odins digterevne. En del af Snorres mytestof er lagt i munden på Brage, og han optræder også i eddadigtet Lokasenna.
| Artiklen Brage er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Brage spiller på harpe - et gammelt symbol på digtekunsten - med den lyttende Idun ved sin side. Hun holder de foryngende æbler i sit skød. Relieffet er udført 1850 af medaljør Harald Conradsen som bagsidemotiv til Oehlenschlägermedaljen, der bærer digterens profil på forsiden. Kunstforeningen i København lod denne medalje præge i bronze til uddeling blandt sine medlemmer. Den måler 54 mm i diameter.
Viser 1 af 1 billeder
Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki