Nordisk Mytologi

Frigg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Frigg, central gudinde, gift med Odin. I Snorres Edda skildres hun som den vigtigste af asynjerne; hun har en kreds af asynjer omkring sig som hjælpere, ligesom Odin har en mandlig skare af aser omkring sig. Som Odin er hun også en vis rådgiver og fremtidskyndig skæbnebehersker. Hun er mor til Balder, og hendes sorg ved hans død er et hovedtræk ved skildringen af hende, fx i eddadigtet Vølvens Spådom, hvor hun ses grædende i sin bolig i Asgård, Fensale.

Hun ses endvidere som ægteskabets gudinde. Hendes navn betyder enten "hustru" eller "den elskede". Hvis navnet betyder "den elskede", kunne det pege på et aspekt hos hende som kærlighedsgudinde, der dog de fleste gange kun er antydet. Men i Lokes grovkornede drilleri i eddadigtet Lokasenna påstås det, at hun er Odin utro med hans brødre Vile og Ve. Og hos Saxo er hun utro med en træl og så pyntesyg, at hun stjæler det guld, der smykker en statue af Odin. En anden kurre på tråden mellem ægtefællerne ses i eddadigtet Grímnismál, hvor en konkurrence mellem dem om, hvem der har størst magt over skæbnen, er igangsætter for mytens handlingsforløb.

Freja kan ses som en parallel til Frigg. På et tidligere stadium af myternes tilblivelse har de måske været én fælles vegetationsgudinde; Frejas mand hedder Od, et navn, der er påfaldende tæt på navnet Odin. Ugedagen fredag er opkaldt efter Frigg.


Artiklen Frigg er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi

Nyhedsbrev
Læs mere om Frigg
Frigg
gudinde i nordisk religion af asernes slægt, gif ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
mistelten
den stedsegrønne snylteplante har flere centrale sym ...Artikel i Symbolleksikon
Asetroens billeder
Navnet Kitnæs ved Isefjorden er i særlig grad forb ...Artikel i Danmarks Oldtid
Saxo
Saxo Grammaticus , ca. 1160-efter 1208, dans ...Artikel i Den Store Danske
Freja
den vigtigste frugtbarhedsgudinde i nordisk m ...Artikel i Den Store Danske
Vier og lunde
Uden adgangen til skriftligt kildemateriale er det ...Artikel i Danmarkshistorien
Balder
gud i den nordiske mytologi; søn af Odin og ...Artikel i Den Store Danske
Balder
gud i nordisk mytologi, søn af Odin og Frigg. Hos Sn ...Artikel i Symbolleksikon
Vile og Ve
Odins brødre i nordisk mytologi, se Odin , Fri ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki