Nordisk Mytologi

Tyr

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Gleipner er ifølge sagens natur vanskelig at afbilde. Islændingen Olafur Brynjólfsson har forsøgt i det håndskrift med hele Eddaen, som han skrev så sent som 1760. I samme scene har Tyr mistet sin højre hånd til Fenrisulvens gab.

Tyr, Týr, gud blandt aserne. Hans navn betyder "gud", idet det nordiske ord er beslægtet med bl.a. det latinske "deus". Dette kunne tyde på, at han oprindelig har været den øverste guddom i den germanske religion, en himmelgud på niveau med den romerske Jupiter, den græske Zeus og den indiske Dyaus. Men i vikingetiden er han nærmest en "deus otiosus", en (øverste) guddom, der har trukket sig tilbage, og Odin og Thor er blevet de centrale. Måske har han oprindelig delt den øverste funktion med Odin. Odin er den ekstatiske og strategiske stridsgud, mens Tyr er den regelbundne gud, aftalernes, tingstedernes og edsaflæggelsernes beskytter. Det nævnes, at Tyrs attribut er sværdet.

Den eneste tekst, der fremstiller Tyr som en af hovedpersonerne, er myten om Fenrisulven (i Snorres Edda). Her er situationen dog flertydig, for aserne narrer jo ulven til at lade sig binde. Tyr handler tilsyneladende ridderligt og opofrende over for de andre aser ved som pant at lægge sin højre arm i uhyrets gab. Men reelt er det et led i rænkespillet over for ulven, og undervejs bider ulven Tyrs arm af. Det fortælles også, at Tyr ved Ragnarok skal kæmpe mod hunden Garm (måske identisk med Fenrisulven), og at begge skal miste livet.

Der findes to overleveringer om, hvem der er Tyrs far. Hos Snorre er det Odin. Men i eddadigtet Hymiskvíða omtales han som jætten Hymers (sted)søn. Herved bliver han ganske overraskende ligesom Loke forbundet med jætterne. Loke driller ham i eddadigtet Lokasenna med at have fralokket ham hans hustru og at have fået et barn med hende.

At der fortælles så lidt om en så vigtig gud kunne føre til den teori, at han simpelthen er selve gudsbegrebet, som ved en misforståelse er blevet personificeret. Men det er næppe sandsynligt, da hans navn forholdsvis hyppigt forekommer i stednavne: Tisvilde, Tissø, Tibirke osv. Tirsdag er Tyrs dag; romerne, som kendte ham, har identificeret ham med krigsguden Mars. Under denne identifikation omtales han allerede hos den romerske historieskribent Tacitus omkring år 100 e.Kr.


Artiklen Tyr er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi

Nyhedsbrev
Læs mere om Tyr
Tyr
den nordiske guds navn har intet med dyret “tyr” at ...Artikel i Symbolleksikon
Tyr
søn af Odin, krigs- og formentlig retsgud i d ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Zeus
(af det indoeur. gudenavn * djēus (pəter) ...Artikel i Den Store Danske
Odin
i nordisk mytologi den øverste af guderne, so ...Artikel i Den Store Danske
Thor
Tor , central gud i nordisk religion, i nogl ...Artikel i Den Store Danske
Ragnarok
central forestilling om verdens undergang i nor ...Artikel i Den Store Danske
religion
guds- eller gudetro. I mange kulturer var og er ...Artikel i Den Store Danske
Loke
i nordisk religion en figur, der udelukkende ...Artikel i Den Store Danske
Fenrisulven
Fenrir , i nordisk mytologi nævnt som søn af ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki