Ull

Ull, Oller, Uller, Ullr, gud for jagt og idræt. Han omtales i Snorres Edda og hos Saxo samt nogle få gange i eddadigte. Han har ifølge eddadigtet Grímnismál en bolig i Asgård, der hedder Ydalir, "Taksdal eller Buedal". Måske hentyder navnet til takstræets kvalitet som træ til at lave buer af. Hos Snorre er han søn af Sif og Thors stedsøn, og "som bueskytte og skiløber er han så god, at ingen kan kappes med ham. Han er smuk af ydre og fører sig som en kriger. Det er godt at påkalde ham i tvekamp". Ull er altså tvekampens, jagtens og (vinter)sportens (ski- og skøjteløb) guddom og minder en del om gudinden Skade. I eddadigtet Atlakviða sættes han i forbindelse med en edsring.

Hos Saxo fortælles det, at Odin efter et erotisk sidespring udstødes af gudernes kreds og jages i landflygtighed, og at Ull (Oller(us)) bliver høvding og Odins efterfølger. Ull styrer i ti år, før Odin vender tilbage. Ull må flygte til Sverige, og han dræbes af danerne.

Det er ikke muligt at afgøre, hvad der ligger bag Saxos version af dette gamle mytiske stof. Har en guddom med det navn været en konkurrent til Odin i gammel tid? Ull har haft særlig tilknytning til dele af Sverige og Norge, hvor et væld af stednavne rummer hans navn. Det store stadion i Göteborg hedder Ullevi (dvs. Ulls vi, hans helligsted), hvor der bl.a. er anlagt en berømt 400 meter skøjtebane. Også det store stadion i Oslo, Ullevål, rummer Ulls navn.