Diser, dísir, gruppe af kvindelige guddomme eller ånder, som sandsynligvis oprindelig var knyttet sammen med frugtbarheden og Freja, der ofte kaldes Vanadís. Men denne funktion er blevet udvisket, så de i høj grad glider sammen med andre gudindegrupper som asynjer, norner, valkyrier og fylgjer (slægtsfølgeånder). De bliver således kædet sammen med det enkelte menneskes eller den enkelte slægts skæbne, især i forbindelse med fødsel og kamp.

Diserne blev dyrket ved diseblót, dísablót, som i Sverige blev afholdt ved forårsjævndøgn, i Norge om efteråret. I forbindelse hermed omtales også et diseting. Ganske særlig er de knyttet til Uppsala og svensk centralkult. Svenske forskere mener, at diseblót - med Freja i centrum - har været udøvet under kongens personlige ledelse og bl.a. har rummet et rituelt ridt. Måske er den sal, dísarsalr, som omtales i Ynglinge Saga, identisk med helligdommen i Uppsala.

I Olav Tryggvasons Saga berettes der om, at Sidu-Halls søn Tidrande en nat møder ni mørke og ni lyse diser, og at de mørke slår ham ihjel med deres sværd. Sidu-Halls gode ven Thorhall tolker begivenheden som den gamle tros sidste dæmoniske krampetrækninger ved mødet med kristendommen, der ligesom de lyse diser i Tidrandes natlige syn kommer sydfra og vil sejre.

Nogle pigenavne rummer ordet dis, fx Herdis og Hjørdis. Ordet dis kunne bruges som poetisk betegnelse for kvinde eller frue.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig