diser, dísir, gruppe af kvindelige guddomme eller ånder, som sandsynligvis oprindelig var knyttet sammen med frugtbarheden og Freja, der ofte kaldes Vanadís. Men denne funktion er blevet udvisket, så de i høj grad glider sammen med andre gudindegrupper som asynjer, norner, valkyrier og fylgjer (slægtsfølgeånder). De bliver således kædet sammen med det enkelte menneskes eller den enkelte slægts skæbne, især i forbindelse med fødsel og kamp.
Diserne blev dyrket ved diseblót, dísablót, som i Sverige blev afholdt ved forårsjævndøgn, i Norge om efteråret. I forbindelse hermed omtales også et diseting. Ganske særlig er de knyttet til Uppsala og svensk centralkult. Svenske forskere mener, at diseblót - med Freja i centrum - har været udøvet under kongens personlige ledelse og bl.a. har rummet et rituelt ridt. Måske er den sal, dísarsalr, som omtales i Ynglinge Saga, identisk med helligdommen i Uppsala.
I Olav Tryggvasons Saga berettes der om, at Sidu-Halls søn Tidrande en nat møder ni mørke og ni lyse diser, og at de mørke slår ham ihjel med deres sværd. Sidu-Halls gode ven Thorhall tolker begivenheden som den gamle tros sidste dæmoniske krampetrækninger ved mødet med kristendommen, der ligesom de lyse diser i Tidrandes natlige syn kommer sydfra og vil sejre.
Nogle pigenavne rummer ordet dis, fx Herdis og Hjørdis. Ordet dis kunne bruges som poetisk betegnelse for kvinde eller frue.
| Artiklen diser er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki