• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

valkyrier

Oprindelig forfatter FSte

Den norsk-danske billedhugger Stephan Sinding er mester for det udtryksfulde bronzemonument fra 1910; det er opstillet ved Esplanaden i København. På sin usadlede hest tager en nøgen valkyrie sigte med sit spyd. Valkyrierne er dødens sikre budbringere.

Den norsk-danske billedhugger Stephan Sinding er mester for det udtryksfulde bronzemonument fra 1910; det er opstillet ved Esplanaden i København. På sin usadlede hest tager en nøgen valkyrie sigte med sit spyd. Valkyrierne er dødens sikre budbringere.

valkyrier, gruppe af kvindelige guddomme, som på Odins befaling udvælger de krigere, der skal falde i kamp. Valkyrierne fører dernæst krigerne til Valhal, hvor de tager sig af dem, fx ved at skænke mjød for dem og sidde til bords med dem. De skildres som ryttere med spyd og hjelme, og de kan ride over hav og gennem luften. Det er nærliggende at forestille sig, at de før vikingetiden kan have været primært dødsdæmoner. Det norrøne ord valkyrja betyder "en kvindelig udvælger af de faldne".

Der er glidninger mellem valkyrierne og andre kvindelige gudekollektiver som norner og diser. Fx nævnes Skuld både som norne og som valkyrie. Snorres Edda og eddadigtet Vølvens Spådom nævner en række valkyrier ved navn. Det er typisk, at de fleste har navne, der relaterer til kamp, fx Gunn, Hild, Gondul, Skogul. Den kendteste valkyrie er Brynhild, der optræder hos Snorre, i vølsungesagnet og i Wagners musikdrama Nibelungens Ring, hvis første del hedder Valkyrien.

Det dæmoniske lag i valkyrierne ses fx i Valkyriesangen.

Artiklen valkyrier er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk