• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nidhug

Oprindelig forfatter FSte

Nidhug, dødsdrage, der omtales i eddadigtene Vølvens Spådom og Grímnismál samt i Snorres Edda på lidt forskellig måde. Den holdt til i Niflheim, før Jorden og de levende væsener blev skabt. Den lever under Yggdrasils rødder, som den gnaver af, og den er i bestandig strid med ørnen i træets top. Ved Ragnarok er den i Hel, hvor den suger dødes blod og er ligæder. Første del af dens navn, "Nid-", betyder "hån".

I slutningen af en version af Vølvens Spådom, hvor alt er fryd og gammen i en ny guldalder, optræder Nidhug pludselig uheldsvarslende som "Den dunkle drage", "Den skældækkede øgle", der flyver højt i de skumle fjelde og bærer faldne i sine fjer. Den kan her ses som et tegn på, at ny ondskab skal træde ind i verden. Dvs. at Ragnarok og guldalder skal afløse hinanden efter et cyklisk system, selvom der nævnes lidt tidligere i digtet, at Jorden skal være "evigt grønnet". En evighed er måske "blot" et tidsrum af en sådan varighed og kvalitet, at man tror, det bliver ved.

Læs også om Nidhug i Leksikon.

Artiklen Nidhug er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk